Skovrejsning med forskning i ryggen

Som del af Den Grønne Trepart skal 250.000 hektar skov rejses her i landet i løbet af de næste to årtier. Men det er ikke nødvendigvis så ligetil, som det lyder.

For hvad hvis vi planter de forkerte træer? Eller klimatiske ekstremer ødelægger årtiers fremskridt? At finde svaret på netop de spørgsmål er baggrunden for et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Projektet er ledet af professor Klaus Butterbach-Bahl og postdoc Xiaoyu Cen fra Land-CRAFT Pioneer Center og skal komme med et kvalificeret bud på, hvor stor en klimafordel nye skovlandskaber kan give.

“Skovrejsning ses ofte som en simpel løsning, det er bare at plante træer. Men virkeligheden er kompleks,” siger Klaus Butterbach-Bahl. “Vores opgave er at gøre den kompleksitet håndterbar, så Danmark kan investere i skove, der gavner klimaet, biodiversiteten og mennesker.”

Flere mulige scenarier

Teamet indsamler data om skovenes alder og sammensætning i Danmark og nabolande samt områder, der er udpeget til mulig skovrejsning.

Disse data bruges til at kalibrere LandscapeDNDC, en avanceret biogeokemisk model, med årtiers målinger fra danske træartsforsøg og langvarige overvågningsprogrammer. Derefter simuleres kulstof- og kvælstofdynamikken i skove under forskellige klimatiske og miljømæssige forhold, skriver universitetet.

Projektet tester tre hypoteser:

1. Landbrugsarv har langvarig effekt på drivhusgas- og kvælstofbalancer i nye skove.
2. Klimarobuste arter, dem med høj tilpasningsevne, mindsker risikoen for skovtab i ekstreme år.
3. Periodisk høst, genplantning og lagring af kulstof i træprodukter kan give større økologiske og økonomiske gevinster end ingen høst.

Indsigterne skal bruges til at analysere scenarier, der kombinerer forskellige træarter, forvaltningsstrategier og klimaprojektioner fra lavemissionsfremtider til scenarier med kraftig opvarmning.

Skal bruges i praksis

Resultaterne skal hjælpe beslutningstagere med at træffe evidensbaserede valg i forhold til skovrejsningsstrategier.

“Vores mål er at vise offentligheden fordelene ved at omdanne landbrugsjord til skov,” siger Klaus Butterbach-Bahl. “Ved at dokumentere klima- og kvælstofgevinsterne ved forskellige strategier kan vi styrke tilliden og guide den grønne omstilling.”

Inden 2030 vil teamet levere konkrete anbefalinger til Danmarks skovrejsningsplaner.

Kilde: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi