Skovstatistik 2021: Den største hugst i statistikkens historie

Skovstatistikken, som hvert år udarbejdes for Miljøstyrelsen af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, beskriver udførligt, hvordan de danske skove har udviklet sig i løbet af året.

I den nyeste udgave med tal fra 2021 er det danske skovareal opgjort til 640.835 hektar, svarende til 14,9 procent af Danmarks samlede areal. Det er en stigning på cirka 8.000 hektar siden 2020.

Løvskov udgør 44 procent af skovarealet, nåleskov 35 procent, mens en mindre del på 11 procent er dækket af blandede løv- og nåleskovsbevoksninger. Juletræer og arealer med pyntegrønt optager 6 procent af skovarealet, mens midlertidigt ubevoksede arealer samt hjælpearealer i skov (brandbælter, læggepladser mv.) begge optager 2 procent.

Udviklingen i Danmarks Skovareal. “Andet” omfatter midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer i skov. Skraverede arealer viser forskellen mellem opgørelserne ud fra de tidligere skovtællinger og en senere kortlægning ud fra satellitbilleder.

De mest almindelige træarter i Danmark er rødgran, bøg og eg. Siden begyndelsen af målingerne med Danmarks Skovstatistik i 2002 har arealet med rødgran været faldende, mens det har været stigende for særligt eg, birk og andet løv.

Fordeling af skovarealet til arter og artsgrupper.

Skovene suger CO2 ud af atmosfæren

Skovenes tilvækst afspejler direkte træernes optag af CO2 fra atmosfæren gennem fotosyntesen og derved skovenes direkte klimaeffekt. Samtidig danner tilvæksten grundlaget for skovenes produktion af træprodukter og vedvarende energi.

Den samlede vedmasse i de danske skove ligger på 143 millioner kubikmeter, som svarer til 224 m3/ha.

Her ses udviklingen i den samlede vedmasse (søjler) og gennemsnitlige vedmasse per ha (linjer) for hhv. løvskov, nåleskov og blandede løv- og nåleskove. Data for 1990 og 2000 viser en opskalering af den samlede vedmasse svarende til det større skovareal kortlagt i forbindelse med det danske kulstofregnskab.

Det samlede kulstoflager i skovenes levende vedmasse (stammer, grene og rødder samt nåletræernes levende nåle) er på 43,5 millioner tons kulstof, svarerende til 68 tons per hektar. Skovene har siden 1990 øget lagret af kulstof i træernes levende biomasse med 15,8 millioner tons svarende til at fjerne 57,8 millioner tons CO2 fra atmosfæren eller 1,9 millioner tons CO2 om året.

Såvel den samlede som den gennemsnitlige vedmassetilvækst målt både i vedmasse og som CO2-optag har i en årrække været svagt faldende, men ser ud til at stabilisere sig i den seneste måling.

Hugstrekord

Samtidig med at vedmassen og kulstoflageret i skoven er øget, er der skruet op for hugsten.

Den samlede hugst er opgjort til 4,2 millioner kubikmeter, hvoraf 66 procent er nåletræ og 34 procent er løvtræ. Hugsten er derved den største i historien, hvilket harmonerer med det faktum, at skovarealet også er større end tidligere.

Af den samlede hugstmængde er 38 procent udnyttet til gavntræ (til konstruktion, møbler, gulve mv.) og 62 procent anvendt til energi i form af brænde, skovflis eller rundtræ til energi.

Du kan selv dykke ned i statistikkerne om Danmarks skove her.