Tags: ,

Skrotpræmie skal fjerne gamle forurenende brændeovne

2

Få 2.000 kroner for at skrotte din gamle brændeovn, som i gennemsnit forurener op til fem gange så meget som en ny brændeovn.

Af -

Brændeovne spreder varme og hygge, men kan også sprede sundhedsskadelige partikler. Og jo ældre ovnen er, jo større mere forurener den.

Gamle brændeovne forurener i gennemsnit op til fem gange så meget som en ny brændeovn. Så for at få fjernet de ældste og mest forurenende brændeovne, har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, igangsat en tilskudsordning, så danskere med brændeovne fra 1990 og før kan få 2.000 kroner i skrotpræmie for deres gamle ovn.

Luftforurening har store samfundsmæssige konsekvenser. Tusindevis af mennesker får luftvejslidelser som astma og bronkitis af forureningen fra brændeovne, der også er skyld i ca. 200 for tidlige dødsfald hvert år. De gamle ovne fra 1990 og før forurener i gennemsnit næsten fem gange så meget som en ny, svanemærket brændeovn. Derfor er jeg på vej med en skrotningsordning, siger Eva Kjer Hansen.

Bekendtgørelsen om skrotningsordningen har været i høring og er nu vedtaget og sat igang.

 

Gulerod frem for pisk

I Danmark findes der omkring 750.000 brændeovne og pejseindsatser og hvoraf vurderes det, at omkring 150.000 er produceret før 1990.

Ministeren vil hellere bruge gulerod, frem for pisk og gør det attraktivt at skifte ovnen, end tvinge folk til at gøre det.

Brændeovne står for størstedelen af forureningen med sundhedsskadelige partikler i Danmark. Jeg vil ikke stjæle hyggen ud af stuen, og danskerne skal fortsat kunne tænde op derhjemme. I stedet for at ty til tvang og forbud skal vi gøre det attraktivt for danskerne at skifte den gamle brændeovn ud med en ny, siger Eva Kjer Hansen.

Der er afsat ca. 45 mio. kroner til at støtte skrotningen af ca. 21.000 brændeovne efter først-til-mølle princippet. Ordningen løber til udgangen af 2016, eller når puljen er tom.

Søg tilskud

Du kan læse, hvordan du søger tilskud på ansøgningsportalen på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Du kan også kontakte Miljøstyrelsens sekretariat for skrotning af brændeovne på tlf. 72 54 40 40 og e-mail: skrotdinbraendeovn@mst.dk

Læs mere her skrotningsordningen her: Nu kan du få 2.000 kr. for at skrotte din brændeovn

Fakta

Søg tilskud:

2 kommentarer

  1. Jan Christensen siger:

    Har selv en ovn fra midt halvfemserne men hvad Gør man når man ser en der saver malet træ til brændeovnen, her hjælper en ny ovn ikke

    1. Simon Auken Beck siger:

      Hej Jan. Ja, det er virkelig ærgerligt at når brændeovnen bruges til affaldsforbrænding. For det første er det ulovligt at brænde malet træ og affald. For det andet forurener det unødigt med røg og sundhedsskadelige partikler. Og sidst, men ikke mindst, giver det den brede skare af ansvarlige brændeovnsbrugere, der bruger ovnen til at miljøvenlig og CO2 neutral opvarmning, et dårligt ry. Det er heldigvis de fleste der fyrer ansvarligt, så derfor er det ærgerligt når der er nogen der træder ved siden af. I første omgang er det enkleste at henvende sig til personen og forklare, at det er en rigtig dårlig idé at brænde malet træ i brændeovnen – brug fx ovenstående argumenter. Hvis ikke det hjælper, kan man evt. henvende sig til kommunen eller politiet.
      Mvh Simon

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Omvendt optænding

Vend bålet på hovedet og opnå bedre forbrænding i din brændeovn. Det giver færre røggener, mindre partikeludledning og et mindre brændeforbrug.

Brænde: Sådan sikrer du en god forbrænding

Når der fyres op i brændeovnen er det vigtigt at røgudvikling og varme følges ad. Der skal høj varme til en god forbrænding. Få tips til god optænding her.

Hold styr på vægten – hug brænde

Motionscentrene har fået en konkurrent der er meget grønnere mere bæredygtig: brændehugning og naturoplevelser.

Det viser sig at naturfolk lider meget mindre af overvægt end almindelige amerikanere og europæere. Det til trods for at naturfolket spiser mindst lige så meget. Forklaringen er at de bevæger sig meget mere.

Naturlig tørring af brænde

Der er ikke nogen årstid, der er bedre end andre, når der skal hugges brænde - men brænde tørrer altid bedst under tag.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×