Små postkort af lyd
Et nyt soundmap – eller ”lydkort” – giver dig muligheden for at høre lyde fra skove i hele verden.
Hvordan lyder skoven i Sri Lanka? Eller i det allernordligste Norge? Eller hvad med på den amerikanske vestkyst, i Californien?
Nu behøver du ikke længere rejse væk for at finde ud af det. Og det er måske meget godt, her mens coronavirussen endnu ikke har sluppet sit tag. I stedet kan du bare klikke ind på Sounds of the Forest, hvor du på et kort finder en samling af lyde fra alverdens skove, samlet ind af frivillige kloden rundt.
Der er tale om verdens første skov-soundmap, som er blevet til i et samarbejde mellem naturevent-virksomheden Wild Rumpus og Timber Festival – en årlig tredages festival i hjertet af Storbritanniens nationalskove.
Kortet har lydbidder fra mere end 30 lande allerede, og der kommer hele tiden flere til. Alle, der har lyst til at lytte eller indsende lyde fra skoven, kan gøre det.
De små postkort af skovlyd er henvendt til dem, der har brug for at få lidt natur i ørerne, men de mange lyde skal også tjene som inspiration for en række kunstnere, som skal præsentere deres værker på næste års Timber Festival, som – forhåbentlig – løber af stablen den 1.-4. juli 2021.
Kilde: Treehugger
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.