Smukke smykker af træ
Træsmykker kan være spændende, humoristiske og elegante. Træ.dk har fundet fire smykkedesignere, der hver især imponerer os med deres udtryk og formgivning af træ.
Anthony Roussel
Engelske Anthony Roussel arbejder til dagligt som møbeldesigner, men han brillerer også med sine skulpturelle træsmykker. Smykkerne består af en masse lag træ, der sammensat danner unikke og spændende udtryk. Foto: Anthony Roussel.
Gustav Reyes
Gustav Reyes skaber sine smykker ud fra tanken “hvordan kan jeg ære træets liv og træarbejdets traditioner ved at bruge teknologisk innovation?”. Smykkerne har et enkelt, rent og organisk udtryk, og Gustav Reyes udforsker forskellige træarter, så som eg, valnød, hickory og kirsebærtræ. Foto: Gustav Reyes.
Liv Blåvarp
Norske Liv Blårvarps træsmykker er voluminøse statement-smykker, hvor der bliver leget med både farve og form. På trods af størrelsen, er smykkerne lette at bære på og fleksible. Liv Blåvarp finder inspiration i naturen, folkekunst og livet i urbane, farvestærke byer. Foto: Lillehammer Kunstmuseum og Charon Kransen Arts.
Clive Roddy
Clive Roddy laver ting af træ. Alle mulige ting. Et ballonhus til tegnestifter. En dørstopper, der ligner Den store bølge ud for Kanagawa. Og så altså også ringe, der sammensat danner små byer, skove og bjerglandskaber. Clive Roddys finurlige landskabsringe er lavet af laserskåret birkekrydsfiner, og kan mixes og matches, som man lyster. Foto: Clive Roddy.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
En kommentar
Hold kæft, hvor er de fine! :0)
Jeg bliver helt misundelig over kun at have et gammelt skur – uden laserskærer – at stå og nørkle i. Med håndværktøj.