Søg & plant træer
Søgemaskinen Ecosia planter træer for de penge, der ryger i kassen, når brugerne klikker på annoncer. Indtil videre har folkene bag søgemaskinen plantet knap 68 millioner træer.

Foto: Pixabay
Når du skal finde en frisør, en restaurant eller en butik, der sælger din yndlingschokolade, så søger du med stor sandsynlighed på nettet via Google, som er den altdominerende søgemaskine i Danmark.
Men der er også alternativer – fx Bing eller Yahoo – og så er der den sidst ankomne dreng i klassen, som vil mere end bare at servere dig en oversigt over de nærmeste pizzariaer: Ecosia vil også gøre noget ved afskovningen og lokale, ødelagte økosystemer.
Annonceindtjening bruges til skovplantning
Ecosia startede i Tyskland i 2009, da den tyske børsmægler Christian Kroll kom hjem efter at have rejst verden rundt. På rejsen havde han på egen hånd set og oplevet problemerne med afskovning og besluttede sig for at gøre noget ved det.
Derfor skabte han Ecosia, som i al sin enkelthed går ud på, at når brugerne klikker på annoncer i søgeresultaterne, ryger annoncørernes penge til træplantningsprojekter rundt omkring i verden i stedet for at ende i ejerkredesens lommer.
Ecosia støtter lige nu over 20 projekter i 15 forskellige lande: Peru, Brasilien, Madagascar, Nicaragua, Haiti, Columbia, Spanien, Marokko, Senegal, Burkina Faso, Ghana, Etiopien, Uganda, Kenya, Tanzania og Indonesien.
Målet er at plante en milliard træer, og træerne bliver udelukkende plantet i områder, hvor der tidligere har stået skov, som af forskellige årsager er forsvundet.
Kilde: Ecosia
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.