Standard for naturlegeredskaber

Standard for naturlegeredskaber

Naturlegepladserne har fået deres egen standard med sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.  Det er Dansk Standard der udgiver DS 1500:2002 “Naturlegeredskaber – Legeplads-elementer – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder”.

Standarden supplerer DS/EN 1176 og specificerer sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for naturlegeredskaber med henblik på at opnå en tilfredsstillende sikkerhed for de børn, der benytter dem.

Standarden koster 299 kr og kan bestilles på Dansk Standards hjemmeside www.ds.dk (søg efter legeplads eller DS 1500).

Hvad omfatter standarden

Standarden gælder for naturlegeredskaber beregnet til kollektiv brug og for kunstobjekter opstillet til leg. Bålhytter og lignende legehuse (fx legeværksteder) er også omfattet af denne standard.

Såfremt andet ikke anføres, anvendes kravene for alle typer naturlegeredskaber. Standarden indeholder også et informativt anneks, der omhandler legepladselementer som planter, sten, jord og vand.

I standarden defineres “naturlegeredskab” som “Element, der fremstår som resultat af levende vækst og/eller forefindes naturligt (fx. træ planter, jord sten og vand). Elementet udgør uden nogen væsentlig bearbejdning en aktivitet i sig selv”.

Her er det børnene i en skovbørnehave ved Ryeggard der leger på en gammel stamme. Foto: Janne Bavnhøj

Udpluk af kravene i standarden

Købevejledning

Producenten af et naturlegeredskab skal levere en købevejledning med en række informationer om installation, brug, vedligeholdelse m.m.

Købevejledningen skal informere om hvad der skal til for at produkter er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, som f.eks. krav til faldrum og faldhøjder. 

Mål, højder og arealer der er relevante for installationen skal tegnes.  Fundering og forankring i jorden skal beskrives, og det skal angives om der skal bruges eventuelle special-værktøjer, løftegrej, skabeloner m.m..

Det skal fremgå hvordan og hvor ofte der skal udføres inspektion og vedligeholdelse.

Klimatiske, kulturelle og andre faktorer, der har betydning for inspektionsintervallerne, skal også beskrives i købevejledningen.

Har bygherren angivet at standarden skal gælde, skal testen udføres af et akkrediteret (godkendt) prøvningsinstitut.  Prisen er ca. 700-1200 kr. i timen.

Der er i princippet ikke noget i vejen for at en entreprenør selv udfører testen for vejledningens skyld, men det kræver udstyr og forudsætninger som f.eks. en almindelig anlægsgartner ikke har.

Vand og Planter

Kravene til vandanlæg, planter m.v. fremgår af annekset og er som sådan vejledende retningslinier.

Ved vandanlæg bør der ikke være kanaler der målt i én retning er større end 11 cm, hvis der ikke er skærpet og konstant opsyn af en voksen. Desuden bør alle vandspejl med en diameter over 13 cm gøres utilgængeligt med net eller en fast plade med huller der højst er 13 cm i diameter.

Man bør ifølge standarden ikke anvende planter der kan give gener som f.eks. eksem, og man bør undgå giftige planter og planter med kraftige torne. I annekset finder man navne på træer, buske og urter der ikke bør findes på legepladsen.

(Kilde: “Naturlegeredskaber i ny standard”, Grønt Miljø 7/2002)

Anmeldelse af standarden

Anlægsgartner og landskabsarkitekt Anders Koch har i tidsskriftet Grønt Miljø 7/2002 anmeldt standarden.

Han skriver:

Der er god grund til at sætte sig grundigt ind i denne standard hvis man vil agere på markedet for naturlegepladser. Desværre er den svær at forstå. Medvirkende hertil er de uklare definitioner, uklar disponering og unødigt indviklet sprog.

Hvis standarden læses og forstås som tænkt, vil den få den positive virkning at der luges ud i de farlige elementer vi ser skyde op på legepladserne. Det er nødvendigt og tiltrængt. Rundt omkring er der blevet tjent mange hurtige penge på redskaber der ikke lever op til de krav som almindelige legeredskaber er underlagt.

En anden virkning vil være at hovedparten af de små aktører i naturlegepladsbranchen får meget svært ved at eksistere. Den juridiske, sproglige, økonomiske og tekniske kapacitet der er nødvendig, vil kun sjældent kunne besiddes af et lille firma. Og kontrollen er meget teknisk og dyr. Det er ikke længere nok at sige at bjælken holdt til at tre overvægtige anlægsgartnere hang i den.

Det kan være uheldigt. De små aktører kan nemlig nogle andre ting end de store. Ideen om at en legeplads kan opstå og videreudvikles i kreativ samspil mellem børn, pædagoger, entreprenører, kunstnere og de givne materialer kan få meget svære vilkår.

Det vil i praksis være overordentlig svært – grænsende til det umulige – at lave en naturlegeplads som vi kender den i dag som lever fuldt op til standardens krav. Det er godt på nogle punkter. Mindre godt på andre. Sikkerheden har en pris, der også skal betales i form af færre muligheder og oplevelser. Man må blot håbe at børn, forældre og pædagoger ikke vænner sig så meget til de sikre forhold på legepladsen at de ikke kan begå sig ude i den virkelige verdens natur.