Status på Europas skove

En ny rapport, baseret på den bedst tilgængelige information fra over hundrede korrespondenter, forskere og eksperter, præsenterer et samlet billede af tilstanden i Europas skove.

State of Europe’s Forests 2020, som MCPFE (Ministerkonferencer om beskyttelse af Europas skove) er afsender på, er en ordentlig moppedreng på næste 400 sider. Ønsker man et hurtigt overblik, kan man i stedet kaste sig over det såkaldte “summary“, som på overskuelig vis formidler rapportens nøgleresultater om status og tendenser i Europas skove.

Selvom skovene i Europa står over for forskellige udfordringer, ser det overordnet godt ud, viser rapporten.

Europas skove vokser, lagrer kulstof og leverer bæredygtigt træ

Europas skovareal er steget med ni procent fra 1990 til 2020. De europæiske skove dækker i dag 227 millioner hektar – det er mere end en tredjedel af Europas landareal. Samtidigt er mængden af træ i skovene steget med 50 procent, også som følge af at man alene fælder og udnytter  3/4 af skovens årlige tilvækst.

Årligt binder biomassen i de europæiske skove cirka 10 procent af den mængde CO2, som udledes fra andre sektorer. Når træerne fældes og bruges til træprodukter, bidrager de yderligere til at reducere CO2-udledningen.

Bidrager til både biodiversitet og beskæftigelse

Omkring to procent af Europas skove er kategoriseret som primær skov, upåvirket af mennesker.

Knap 24 procent af skoven er beskyttet af hensyn til bevarelse af biodiversiteten. Det er en markant stigning i løbet af de seneste 20 år, hvor andelen af skove udpeget til biodiversitetshensyn er steget med 65 procent.

Skov- og træindustrien skaber arbejde til mere end 2.6 millioner mennesker i Europa.

Fremtidens skovforvaltning

Klimaforandringerne skaber udfordringer for de europæiske skove, og tørke, hedebølger, vidtspredte barkbilleangreb og større og mere ødelæggende skovbrande sætter skovene under pres.

Samtidig stiger kravene til, hvad skoven skal levere. Den skal både fungere som kulstoflager og levere materialer og produkter, der kan erstatte andre, ikke-fornybare materialer. Den skal sørge for beskæftigelse i landområderne og tilbyde rekreation og biodiversitet – alt sammen i et hastigt skiftende klima.

Der er utvivlsomt grænser for skovenes kapacitet til at imødekomme alle disse krav, skriver forfatterne og peger på, at bæredygtigheden i Europas skove i mange år har haft en god balance, som nu risikerer at rykke sig i lyset af nye krav og ændret klima. Overgangen fra en balancetilstand til en anden nødvendiggør evidensbaserede beslutninger for at sikre, at alle aspekter af bæredygtighed tænkes med.

Rapporten leverer et objektivt og omfattende grundlag for den løbende debat om fremtidens retning for skovforvaltningen i Europa.

• Læs Forest Europes summary her
• – Og hele rapporten her