Store flyttedag for 100 årigt egetræ

3

Egetræ var udset til at lade livet til fordel for et vejprojekt. I stedet for at fælde træet, valgte byrådet dog at flytte træet. Se her hvordan det blev gjort.

Af

The Ghirardi Compton Oak

Hvor der er en vilje, er der som bekendt en vej. Det kan det ikoniske og 100 år gamle egetræ i byen League City takke byrådet for.

Den hundredeårige var nemlig, for nogle år siden, udset til at lade livet til fordel for et vejprojekt. I stedet valgte byrådet imidlertid at flytte det gamle egetræ længere ind i en nyanlagt park.

Det flotte egetræ har været en del af bybillede i League City i over 100 år. Træet er over 17 meter højt, har en kronediameter på mere end 30 meter og er 343 centimeter i omkreds. Derudover vejer det næsten 235 tons.

Flytningen tog omtrent en måned og kostede $200.000. Se hvordan flytningen forløb i videoen ovenfor.

Foto: Skærmbilleder fra Youtube-video

Overlevede træet?

Man kan sige at operationen lykkedes. Det næste spørgsmål er jo så, om hvordan patienten klarede sig efterfølgende. For der er jo ikke meget ved en vellykket operation, hvis patienten efterfølgende dør!

Flytningen af det store egetræ fandt sted i  juni 2012. Et år senere, forlød det, at træet var ved godt helbred på sin nye lokalitet.

Imidlertid var sagen en anden i 2014, hvor der blev observeret højtstående vand under træet, som fik træets rødder til at dø. Der viste sig desuden, at træet var blevet angrebet af en svampesygdom (hypoxylon canker), samt træborende insekter.

Sunde træer kan normalt modstå sådanne svampe- og insektangreb, men det kan et svækket træ ikke. Angrebet var derfor et tegn på, at træet alligevel ikke havde så godt af at blive flyttet. Flytning eller vand, sandsynligvis i kombination, havde simpelthen stresset træet, så det blev modtageligt for svampe og insekter.

Der er ingen behandling mod svampesygdommen og eneste mulighed for at redde træet, er derfor at forbedre træets sundhedstilstand, så det selv kan bekæmpe angrebet. Der blev således  etableret et dræn omkring træet, så det ophobede vand under træet, kunne ledes bort. Derudover blev træet tilført næringsstoffer, som skulle hjælpe træet til at blive stærkere.

Seneste nyt om det flyttede egetræ er fra maj 2015, hvor der efter sigende ikke er observeret manglende blade og tegn på svampe og insekter på træet. Der er derfor håb for, at behandlingen har stabiliseret træet, så der selv har kunnet bekæmpe svamp og insekter.

Tags:

3 kommentarer

  1. Willy R. Fløe siger:

    Fantastisk historie.
    Er der planer om beretning om træet overlevede flytningen? F.eks. fotos/video 1 år efter flytningen?
    Det vil være meget interessant.
    På forhånd tak.
    Vh/willy R. Flløe

    1. Simon Auken Beck siger:

      Hej Willy.
      Ja, det er jo egentlig mindst lige så interessant om træet overlevede flytningen. Det ville jo være kedeligt hvis operationen lykkedes, men patienten døde. Vi har undersøgt sagen nærmere og tilføjet i artiklen ovenfor.
      Mvh Træ.dk

  2. Jan Becher siger:

    Det var dog herligt at se at der stadig er mennesker som tager store gamle træer alvorligt, fremfor blot at fælde når det står i vejen!

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Fæld træer med dynamit

Dynamit under bambussen? Ja, det kunne man godt ønske sig, når man har knoklet en hel weekend med spade, økse og reb, uden at rodkagen har rokket sig ret meget. Men inden du løber i byen for at købe en stang dynamit bør du nok læse videre her.

Rundt på gulvet med gamle whiskytønder

At whisky kan gøre én rundt på gulvet – det ved enhver. Et skotsk gulvfirma tilføjer nu en helt ny betydning til udtrykket. De laver nemlig gulvbrædder af stavene fra gamle egetræs whiskytønder.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum