Stort træbyggeri på vej i Københavns Nordhavn
Et otte etagers højt træbyggeri skal bygges på Marmormolen i Københavns Nordhavn.
I starten af det nye år påbegyndes byggeprojektet af en otte etager høje træbygning på Marmormolen i Københavns Nordhavn, der skal indeholde AP Pensions kontorer.
Sammen med Rambøll har Henning Larsen Arkitekter tegnet de 28.000 kvadratmeter, som bygningen kommer til at strække sig over. Dermed bliver bygningen en af Danmarks største bygninger i træ, som udover kontorer kommer til at rumme butikker, offentlige grønne rum, taghaver og en park ved vandet.
I modsætning til sædvanlige lukkede kontorbygninger, åbner bygningen sig op for offentligheden på stueetagen, som bliver en slags forlængelse af den offentlige mole.
”Arbejdspladser plejer at være meget indadvendte og eksklusive, men i dag vil folk gerne føle, at de er en del af et mere mangfoldigt fællesskab, som åbner op for deres omgivelser. Med Marmormolen vil vi ikke bare skabe en fantastisk kontorbygning, vi ønsker også, at den skal give noget tilbage til byen – også uden for arbejdstimerne,” forklarer Mikkel Eskildsen, Associate Design Director og Lead Design Architect, i en pressemeddelelse.
Lagrer i stedet for at udlede
Den nye bygning bliver grøn udenpå som indeni. Træhuset bliver én stor sammenhængende bygning, men skal bestå af mange små kuber, som alle har deres egne grønne tagterrasser og haver til at fremme biodiversitet, have plads til bier og sommerfugle og producere grøntsager til kontorets kantine.
Bygningen skal leve op til FN’s bæredygtighedsmål og bliver bygget i massivtræ, som lagrer CO2 i stedet for at udlede det, som produktion af traditionelle byggematerialer gør.
”I dag er det afgørende, at arkitekturen udfordrer vores sædvanlige opfattelser af strukturer og materialer. Byggebranchen er en af de brancher, som udleder mest CO2, og derfor har vi også store muligheder for at gøre tingene bedre,” udtaler Søren Øllgaard, Partner & Design Director ved Henning Larsen.
Byggeriet af den nye store træbygning starter tidligt i 2022 og skal efter planen stå færdig i 2024.
Kilde og visualiseringer: Henning Larsen Architects A/S og Sora
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.