Studie fastslår: Højhuse af træ har lav klimapåvirkning

3

Forskere har lavet en detaljeret livscyklusanalyse af Sveriges højeste beboelsesejendom i træ og sammenlignet med et tilsvarende etagebyggeri af beton. Træhuset belaster klimaet mindst. Analysen viser også hvor vigtig byggeproces og materialevalg er for den samlede klimapåvirkning.

Byggeriet vejer som bekendt tungt i det danske energiforbrug. Op mod 40 % af energiforbruget stammer fra vores bygninger.

Heldigvis bliver vi hele tiden bedre til at bygge energieffektivt.

I dag bruges typisk 50% af det totale energiforbrug – målt over 50 år – på at producere materiale-komponenter og til at bygge selve bygningen. De andre 50% går til vedligehold, drift og nedrivning.

Når der i fremtiden skal høstes flere energibesparelser fra byggesektoren for at nå de danske klimamål skal fokus være på valget af byggematerialer og byggeproces.

For her er der stadig klimagevinster at opnå. Og her er træbaserede løsninger oplagte for at nedbringe klimabelastningen.

Byggesektoren kan høste energibesparelser med højhuse af træ

Materialevalget er afgørende for, om der i fremtiden kan høstes flere energibesparelser i byggesektoren. LCA-analyse af Strandparken i Stockholm viser, at træ som byggemateriale kan bidrage til de ønskede besparelser. Foto: Martin Erlandsson

Træhus med lav CO2 udledning

Det viser et nyt studie fra IVL Svenska Miljöinstitutet og KTH, Sveriges tekniske universitet.

2 etagebyggerier, begge lavenergihuse, bygget af henholdsvis krydslaminerede træelementer (CLT) og beton, blev sammenlignet igennem en livscyklusvurdering, hvor alt fra byggeproces og transport på byggepladsen, materialeproduktion, drift, vedligeholdelse og nedrivning efter endt anvendelse, var medregnet.

Analysen viste at klimapåvirkningen fra træhøjhuset var 161 kg kuldioxid pr. kvadratmeter (CO2e/m2), mens det rene betonbyggeri havde en tilsvarende værdi af 351 kg CO2e/m2 – altså mere end dobbelt så stor.

”Klimaregnskabet fra træhøjhuset er det laveste, vi har set for et højhus”, fortæller Martin Erlandsson fra IVL Svenska Miljöinstitutet, som har medvirket til livscyklusvurderingen.

Sammenligning af klimapåvirkning fra træ og beton i etagebyggeri

Sammenligning af klimapåvirkningen mellem etagebyggeri af træ, bygget af CLT, og etagebyggeri af beton. Kilde: IVL Svenska Miljöinstitutet 2016

Optimalt valg af byggemateriale

Studiet viser, at mens der ikke er meget at hente i drift og vedligeholdelse, så er der store besparelser at hente på valg af byggematerialer.

I beregningen er de to bygningers vedligeholdelse og energiforbrug ved drift ens. Energiforbruget til nedrivning er en smule større for betonbyggeriet end for træbyggeriet.

Strandparken - højhuse af træ

Analysen af det stokholmske træhøjhus, Strandparken, konkluderer at klimapåvirkningen ved brug af krydslaminerede træelementer (CLT) er lavere end ved anvendelse af beton. Foto: Martin Erlandsson.

Træets klimapåvirkning er den laveste

Studiet konkluderer at klimapåvirkningen ved brug af krydslaminerede træelementer (CLT) er lavere end ved anvendelse af beton.

Forskerne påpeger at der alene er fokuseret på klimapåvirkningen. Der er ikke undersøgt andre forskelle mellem de to bygninger, som fx tekniske og funktionsmæssige egenskaber.

Studiet kan derfor ikke lægges til grund for valg af byggemateriale, men konstaterer at det er af stor vigtighed at optimere materialevalg fra et klima- og ressourcesynspunkt og at vælge de rette materialer til rette anvendelser.

Se hele rapporten fra IVL Svenska Miljöinstitutet og KTH her: Klimatsnålt med höghus i trä

3 kommentarer

  1. Fabrikant Ole Pedersen siger:

    Ville være godt, som tidligere efterlyst, at kunne dele film, billeder og artikler på LinkedIN
    Dome of Vision i Århus fra Flexwood ville være oplagt at dele som eksempel.

    Tak for en ellers god og saglig Website – Hilsen Ole P. – Flexwood A/S

    1. Træ.dk siger:

      Hej Ole. Tak for din kommentar. Det er desværre ikke så nemt at tilføje en delefunktion til LinkedIn – det kræver ny kodning og design, og det har vi ikke prioriteret at bekoste. Men tak for forslaget – det vil vi huske og overveje at tage med på et senere tidspunkt.

    2. Træ.dk siger:

      Hej Ole
      Der er sket store ting i løbet af de sidste to år, og nu har vi endeligt fået implementeret en dele-knap til LinkedIn.
      Knappen er at finde sammen med de andre dele-knapper i toppen og bunden af artiklerne.

      Vi håber, at de vil blive brugt flittigt 😉

      PS. Siden sidst har vi desuden haft kørt en artikelserie om Kristoffer Tejlgaards arbejde med Dome of Visions 3.0: Bæredygtigt byggeri med træ en nødvendighed

      Mvh. Træ.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

300 meter høj træskyskraber

Vilde planer kan få træerne til at vokse ind i himlen.

Fremtiden skal bygges af træ

Michael Green fortæller hvorfor det er nødvendigt at fremtiden bygges af træ.

Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum