STYRKE

0

Træ.dk har fået lov til at låne nogle tekster fra Skoven i Skolens leksikon om skov og træ. Denne artikel handler om træ styrke. Træ er et utroligt stærkt materiale. Man skal bare arbejde i fibrenes retning – altså længderetningen.

Af - , ajourført

Hvordan måler man styrken?

Når man skal vurdere et stykke træs styrke, ser man på tre forskellige slags styrke: Træk-styrken, tryk-styrken og bøjnings-styrken.

Trækstyrke målt på langs ad årene: Forestil dig to meget stærke mænd der står og trækker i hver sin ende af et bræt. De er så stærke at de kan trække brættet midt over. Trækstyrken er den kraft de skal bruge for at trække brættet over.

Trækstyrke Tegning: Eva Wulff

Trækstyrke Tegning: Eva Wulff

Trykstyrke målt på langs ad årene: Forestil dig de to stærke mænd igen. Nu har de fået et nyt bræt som de trykker på fra hver sin ende. De trykker lige til brættet går i stykker. Den kraft de skal bruge for at trykke brættet i stykker er trykstyrken.

Trykstyrke. Tegning: Eva Wulff.

Trykstyrke. Tegning: Eva Wulff.

Bøjningsstyrke

Bøjningsstyrken: Nå, så er de på spil igen – de to stærke mænd. Nu med et nyt bræt som de bøjer. Den kraft der skal til for at brættet går i stykker, kalder man bøjningsstyrken.

styrke_boejning

Bøjningsstyrke. Tegning: Eva Wulff.

Et klassisk eksempel

Man har lavet nogle sammenligninger af træ og stål hvor man ser på hvor stort træk de to materialer kan tåle i forhold til deres vægt:

1 cm3 fyrretræ vejer 0.5 gram
Trækstyrken i en fejlfri prøve er 100 N/mm2
1 cm3 stål vejer 8.0 gram
Trækstyrken er 400 N/mm2

Stål vejer altså 16 gange mere end træet – men har kun 4 gange så stor trækstyrke, hvis man arbejder i træetsfiberretning.

Husk på virkeligheden

Når man måler en træarts styrke, foregår det med små fejlfrie træprøver. Sådan ser virkelighedens træ ikke ud. Det har knaster og revner og vil ofte være svagere end det man måler. Men tallene kan godt bruges alligevel. F.eks. til at sammenligne forskellige træarter så man kan se hvilken der er den stærkeste. Du kan se sådan en sammenligning i tabellerne om vedegenskaber på Skoven i Skolens hjemmeside.

Flere artikler for børn

Du kan finde flere artikler for børn i leksikonet om skov og træ på Skoven i Skolens hjemmeside.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×