Sundhedshus vinder Tømrerprisen
Der er træ overalt i Sundhedshuset i De Gamles By - og nu kan parterne bag byggeriet glæde sig over at have vundet årets Tømrerpris.
Arkitektfirmaet Dorte Mandrup er sammen med hovedentreprenør Einar Kornerup vinderne af årets Tømrerpris, som hvert år uddeles af Københavns Tømrerlaug.
De to virksomheder står bag det borgerrettede Sundhedshus i De Gamles By, og selvom man med det blotte øje ikke nødvendigvis kan gennemskue, at her har vi en bygning, der bugner af træ, så er det faktisk sådan, det er. Og det i en grad, så bygherren, Københavns Kommune, har fået opfyldt sit ønske om at “bygge bæredygtigt og i træ, hvor det er muligt”.
Facader og tag er overvejende i sort/brune metalplader med lameller, mens kælder og stueplanets gulv er støbt i beton. Teglsten er genbrugt i videst muligt omfang til de murede dele af byggeriet.
Den indvendige, bærende konstruktion er imidlertid af træ, og når man træder indenfor i Sundhedshuset, mødes man af træ til alle sider.
15 meter høje, tredelte charnier–limtræsøjler i ét plandominerer i receptionen, mens vægge og lofter er beklædt med krydsfinér. Mødelokaler, indvendige overflader, gulve – ja, selv køkkenet er spækket med træ.
Tømrerlauget udtrykker, at Sundhedshuset er et prisværdigt eksempel på, hvordan lovkrav og ønsker som balance i forbrug af ressourcer og energi samt begrænsning af CO2-udslippet kan omsættes til praksis i et konkret byggeri og understreger, at Tømrerprisen 2024 uddeles som en anerkendelse af, at man i et godt samarbejde har skabt en smuk bygning, hvor træet dominerer og imponerer.
Kilde: Københavns Tømrerlaug
Tømrerprisen
Tømrerprisen på 150.000 kroner uddeles af Københavns Tømrerlaug og har til formål at belønne personer, firmaer, organisationer eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i et byggeri, hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel, eller hvor tømrerfaget på anden vis har spillet en afgørende rolle.
Prisen kan også gives ved nytænkning og dristig arkitektur, hvor træ er hovedbygningsdelen.
Tømrerprisen er indstiftet og finansieret af Kirsten og Freddy Johansens Fond.
Kilde: Københavns Tømrerlaug
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.