Svævende skov-villa med masser af træ

1

Arkitekttegnet bolig med konstruktion af stål og træ har netop vundet Idéprisen 2016. Huset har stærkt præg af træ, med bl.a. facader af cedertræ.

En Bolig med masser af træ

Årets mest innovative bolig er en svævende villa, der ligger i Hvissinge Skov ved Glostrup. Nybyggeriet ejes af ægteparret Isma og Usma Syed, der begge har deltaget under hele tilblivelsen.
Bygningens konstruktion er en hybrid af stål og træ, der er designet og indrettet efter de nordiske idealer, med masser af synlige træoverflader.

I lokalplanen for området er der krav til ny-byggerierne om, at de bl.a. skal være minimum 2 etager og halvdelen af facaden skal være dækket af træ. Disse krav er sat, da man ønsker at boligerne skal “forsvinde” ind i den omkringliggende skov.

Et arkitekttegnet drømmehus

Ægteparret Syed havde i flere år søgt efter deres drømmebolig, men måtte til sidst erkende, at denne kun kunne realiseres med hjælp fra en arkitekt.

Halvdelen af facaden er beklædt med olieret cedertræ og husets gulve er egetræsplankegulve.
Foto: Andreas Mikkel Hansen/Danske bolig Arkitekter

 

Med hjælp fra arkitekten bor vi nu i et hus, hvor alting er, præcis som vi havde tænkt os – og mere til, for vi har jo været åbne for arkitektens erfaringer og gode idéer”, fortæller den nybagte husejer Usma Syed.

Meget arkitektur for pengene

Til parrets store overraskelse kostede den unikke drømmebolig ikke stort mere end et af de mange typehuse, man ellers kan få.

Ved et typehus tilpasser du dig huset. Det her hus er derimod lavet præcis til os”, fortæller Usman Syed.

Familien har selv været meget involveret i byggeriet, og har fra starten været bevidste om, hvad huset skulle indeholde.

Familien har fået meget arkitektur for pengene, og det er ikke kun arkitektens fortjeneste. De har fra første skitse engageret sig med stor entusiasme i processen og været kompromisløse i deres ønsker til husets form og arkitektoniske udtryk”, forklarer Pernille Hjort, arkitekt og medlem af Idéprisens dommerpanel.

Fakta om huset:

  • Arkitekt: Lars Bo Poulsen fra Nørkær + Poulsen Arkitekter MAA
  • Huset er 270m2. Stueplanet er 150m2 og de resterende 100m2 er på første sal.
  • Indvendigt har boligen egetræsplankegulve og en specialdesignet akustikvæg med trælameller fra Moelven Studio.
  • Facaden er beklædt med olieret cedertræ og felter, der er pudset med en antracit-sort puds.
  • Projektet har kostet 3,75mio. kr. hvoraf 170.000 kr. var arkitekthonorar.
Foto: Andreas Mikkel Hansen/Danske bolig Arkitekter

Flot og rummelig stue med markante træoverflader på gulv og pejs. Foto: Andreas Mikkel Hansen/Danske bolig Arkitekter

Skræddersyede boliger er efterspurgte

Stadig flere ønsker en bolig, der er skræddersyet til deres ønsker og behov, og dette mærker man hos Danske Bolig Arkitekter.

Også ved et evt. hussalg giver det mening at tænke unikt, forklarer ejendomsmægleren Jesper Nielsen, der var medlem af årets sommerpanel til Idéprisen.

Der er en tydelig tendens til, at vi gerne vil adskille os mere og mere. Vi ser det både i det tøj, vi går i, og de steder vi rejser hen. Det betyder noget for os, at vores ydre skal repræsenterer os godt, og med hjælp fra en arkitekt kan folk få deres hus til at fortælle en særlig historie”, siger Jesper Nielsen.

Han fortæller dog, at husene heller ikke må være for specielle, da funktionaliteten er alpha-omega for køberne.

Fakta om Idéprisen:

Prisen tildeles private personer, der har formået at konstruere en enestående tilbygning eller nybyggeri, med hjælp fra en arkitekt. Et af prisens formål er at vise den almene dansker, at arkitekter også kan bruges til almindelige boliger og småskalas byggeprojekter, og at de ikke kun gør sig gældende inde større konstruktioner.

 

Foto: Andreas Mikkel Hansen/Danske bolig Arkitekter

Ægteparret Isma og Usma Syed med børn, foran det prisvindende hus. Foto: Andreas Mikkel Hansen/Danske bolig Arkitekter

 

 

Modtag gratis nyt om træ:

En kommentar

  1. john vodder siger:

    Hej ,hvad koster tegninger på en villa som den derhar vundet ideprisen 2016

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Verdens højeste træhus

Se video: Rejsegilde for verdens for tiden højeste træhøjhus.

Træ: vor tids byggemateriale?

“The Smile” viser træets potentiale som byggemateriale.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Læs mere

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×