
Visualisering: Praksis Arkitekter.
Svinkløv Badehotel kan blive Danmarks største bæredygtige træbygning
Badehotellet genopstår som landets måske største bæredygtige træbygning.
I september 2016 kunne man i hele Danmark høre om den ødelæggende brand, der hærgede det legendariske Svinkløv Badehotel i Nordvestjylland. Stedet, der siden 1920’erne havde været kendt for sin charmerende sommerhusstemning og enestående naturomgivelser, stod ikke til at redde. Nu, et år senere, kan Praksis Arkitekter løfte sløret for tegningerne af det nye Svinkløv Badehotel, der efter planen skal stå færdigt i 2019.

Visualisering: Praksis Arkitekter.
Bæredygtigt træbyggeri med traditionelt håndværk
Med Svinkløv Badehotel sigter man efter at bygge Danmarks største bæredygtige træbygning. Badehotellet opføres som en klassisk stolpeværkskonstruktion, som lokale håndværkere og lærlinge skal stå for at opføre.
Træet bringer ikke blot charme og sjæl til Svinkløv Badehotel – det giver også stedet en lang forventet levetid. Historisk set har trækonstruktioner samlet med træsamlinger en beviselig levetid på mindst 250 år og ville med største sandsynlighed kunne holde i yderligere 100 år. Med korrekt vedligehold vil Svinkløv Badehotel således kunne stå i mindst 300 år.
Filantropidirektør i Realdania, Anne Skovbro, siger om foreningens støtte til projektet:
”Svinkløv Badehotel har i en lang årrække haft en vigtig rolle i forhold til kystturismen i Nordvestjylland. Det er værd at fastholde, så stedet også fremover fungerer som formidler af kulturhistorie og madkultur og bidrager til udviklingen af egnen. Bygningen gentænkes i en nutidig sammenhæng og målet er, at det bliver et eksempelprojekt med ekstra fokus på det traditionelle håndværk, materialer og bæredygtighed.”

Visualisering: Praksis Arkitekter.
Beholder badehotellets sjæl
Genopbyggelsen bliver bygget med respekt for det gamle og for Svinkløv-ånden, men opdateres samtidig for at give det et løft. Badehotellet udgøres stadig af et langt træhus med store vinduer. Der vil være flere vinduer end før, så man får mere åben udsigt til havet på den ene side og det nordvestjyske klitlandskab på den anden. Også moderne tiltag, så som akustiklofter af trælister i stuerne, har sneget sig ind i det nye byggeri. Ydermere skal en udvidelse til tre fulde plan give nemmere arbejdsgange.
”Med det nye Svinkløv Badehotel er der foretaget en nænsom opdatering af det gamle. Som gæst vil man opleve, at det er det samme – og alligevel noget helt andet”, fortæller Mette Tony, arkitekt MAA og indehaver af Praksis Arkitekter, og fortsætter, ”det er opført til den længsel, som de mange stamgæster har efter det gamle hotel. Ambitionen er at genopføre erindringens Svinkløv”.

Visualisering: Praksis Arkitekter.
Fakta
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
5 kommentarer
Håber, at en del af Svinkløv-ånden er, at der fortsat ikke bruges (og tillades brugen af) trådløs elektronik. (0:
det bliver så godt, bare det var forår 2019 lige om lidt, glædelig jul alle sammen
Genskabelsen
Dejligt at læse. Håber der anvendes dansk træ, gerne bilehugget douglas/eg tømmer der nu er tilgængeligt i dag. Min erfaring med anvendelse af dette i godt tømmerarbejde er, at opleve miljøet fra dengang. Så kan vi igen sidde og drømme.
super spændene. hvilket fundament står bygningerne ? og hvad bliver hotellet isoleret med ?
Bæredygtighed og traditionelle byggemetoder, og så er der pap på taget, stråtag som hotellet originalt er opført med, det er bæredygtigt og traditionel. ????????