Tegn med træ – og smid pennen på komposten bagefter

0

En komposterbar pen er på vej på markedet. Den består blandt andet af savsmuld, naturlige fibre – og spiseligt blæk.

Af

Du kan tegne træer – men nu kan du måske også snart tegne med træ. Det italienske studie Carlo Ratti Associati (CRA) har designet Scribit Pen, en pen som består af naturlige fibre, savsmuld fra træer og endda en vandbaseret, spiselig blæk.

Der bliver brugt utrolig mange tusser og kuglepenne hver eneste dag, og derfor bliver der også smidt en masse af dem i affaldskurven, når de løber tør for farve. Faktisk bliver 35 milliarder penne – eller hvad der svarer til at dække Manhattan med penne mere end 11 gange – hvert år smidt på lossepladsen, oplyser CRA.

Derfor så studiet et behov for at udvikle et mere bæredygtigt alternativ, og det har altså så resulteret i Scribit Pen, der kan komposteres efter brug og nedbrydes i løbet af seks måneder.

Scribit Pen er stadig i sin udviklingsfase, og designteamet arbejder henimod et 100 procent komposterbart slutprodukt.

Savsmuld og lignin

Scribit Pen består af et hylster lavet af enten træ eller anodiseret (elektrokemisk overfladebehandlet, red.) aluminium, der ikke kan komposteres, men som til gengæld kan bruges igen og igen.

Hylsteret kan også fås i en bioplast-udgave, som er fuldt komposterbar.

Naturlige fibre, inklusive savsmuld, hampfibre, polyhydroxybutyrat (PHB) – en polymer, der bruges til at producere biologisk nedbrydeligt plast – og lignin er brugt til pennens spids og patron.

Den udskiftelige patron fyldes med en ikke-giftig, vandbaseret blæk fremstillet af spiselige ingredienser og kan komposteres efter brug.

”Ved at udvikle den nye Scribit Pen kan vi gøre en af ​​menneskehedens mest oprindelige handlinger – at tegne – fuldt bæredygtig ”, siger Carlo Retti, som er leder af Scribit Pen designteamet.

Kilde: Carloratti.com

Fotos: Vincent Leung og Luca Giaculini

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum