Tempererede skove afkøler planeten mere end hidtil antaget

Klimamodellerne har undervurderet de tempererede skoves kølende effekt på klimaet.

Det konkluderer Princeton Universitet i en ny undersøgelse, der peger på, at skove i tempererede egne har en større kølende effekt på klimaet end hidtil antaget. Det skyldes én faktor, som indtil nu ikke har set solens lys inden for forskningen: skyer.

Tvivl om tempererede skoves kølende effekt

Tidligere har der hersket tvivl om, hvorvidt det at plante skov på tempererede breddegrader har en kølende effekt på klimaet.

Det skyldes, at skoves mørke overflade absorberer meget af solens stråling – altså har en lav albedo-effekt, som er betegnelsen for et objekts evne til at reflektere sollys.

I tropiske skove udgør den lave albedo ikke et problem, da de ekstra høje temperaturer og den tætte vegetation, der optager CO2 hele året rundt, opvejer varmen fra albedo-effekten.

Bekymringen har været, at den varme, der indfanges af tempererede skoves albedo-effekt, ville modvirke de kølende effekter, disse skove giver ved bindingen af CO2.

Skyer ændrer billedet

Den nye undersøgelse af tempererede skove har medregnet skyernes effekt – en faktor, der er blevet overset i tidligere undersøgelser, fordi skyer kan være svære at studere.

Ikke desto mindre har teamet fra Princeton Universitet kigget på interaktioner mellem planter og atmosfære i forskellige vegetationstyper og har sammenholdt det med satellitdata om skydække.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at skyer har en tendens til at dannes tidligere på dagen over skovområder end over for eksempel græsarealer.

Skyer både dækker for solen og reflekterer mange af solens stråler tilbage til rummet. Når skovområderne er dækket af skyer en større del af dagen, opvejer skyernes kølende effekt og høje albedo – sammen med skovens CO2-lagring – den varme, der optages i de tempererede skove. Og på den måde bidrager træ og skove – selv i tempererede egne – altså til at skrue lidt ned for temperaturen på vores skønne planet.

Kilde: Treehugger

Læs forskningsartikel hos PNAS