Termo-fyr på Danmarks længste badebro

2

Danmarks længste udsigts- og badebro er denne sommer blevet indviet i det nyåbnede feriecenter Nordborg Resort på Als. Broen er over 300 meter lang og er på alle lodrette flader og siddemøbler beklædt med termobehandlet, newzealandsk fyrretræ.

Af

Sønderjylland er kendt for sin smukke natur, sin særlige dialekt og ikke mindst sin traditionsrige ringridning.

Nu kan landsdelen imidlertid føje endnu en attraktion til samlingen: I Nordborg på Als kan man nu besøge Danmarks længste udsigts- og badebro. Broen er ifølge Sønderborg Kommunes oplysninger 310 meter lang og når 140 meter ud i havet. Det er newzealandsk fyrretræ (Pinus radiata), der lægger planker til den nye bro.

Pinus radiata vokser lynhurtigt og optager cirka samme mængde CO2 som skandinavisk fyr på mindre end den halve tid. Når træet er fældet og tørret, modtager det en omgang kemifri termobehandling, som giver holdbarhed og formstabilitet og gør det modstandsdygtigt over for råd og trænedbrydende svampe, fortæller producenten Frøslev Træ.

Det gør træet velegnet til udendørs brug, fx til terrasser eller beklædning – eller altså til Danmarks længste badebro, hvis belægning stadig er nøddebrun, men som med tiden vil patinere til en sølvgrå nuance.

Skaber forbindelse mellem ude og inde

Udover den rekordlange bro kan man nyde synet af træ adskillige andre steder i det sønderjyske ferieresort.

På størstedelen af vægge og tagflader i Centerbygningen er der således monteret LVL-lameller i gran, mens spisestedet Strandcafeen er beklædt med lodrette, børstede profiler i termowood.

“At levere træbeklædningen til Nordborg Resorts byggerier har været en spændende opgave, hvor vi med vores materialer har været med til at understøtte den arkitektoniske vision og skabe forbindelse mellem miljøet indenfor samt naturen omkring parken,” fortæller projektsalgschef fra Frøslev Brian Christensen til Træ.dk.

 

Kilder: Frøslev Træ, WoodSupply og Sønderborg Kommune

 

Modtag gratis nyt om træ:

2 kommentarer

  1. Allan Christensen siger:

    Hvorfor fyrretræ helt fra New Zeeland, dansk eller nordisk fyrretræ kan også varmebehandles.

    1. Træ.dk siger:

      Hej Allan, tak for dit spørgsmål.
      Vi kan desværre ikke svare på, hvorfor der er valgt Pinus radiata fra New Zealand frem for skandinavisk fyr. Vi kan dog bekræfte, at nordisk fyr også kan varmebehandles, og at valget af træart i byggeprojekter ofte afhænger af en kombination af pris, tilgængelighed, dimensioner og de ønskede tekniske og visuelle egenskaber.

      Vh. Træ.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum