Til månen og tilbage

Historien om månetræerne starter i 1971, hvor NASA-astronauten Stuart Roosa om bord på Apollo 14 medbringer 4-500 frø fra forskellige træer som Redwood, douglasgran og ahorn. Videnskabsfolkene hos USA’s Forest Service er nysgerrige efter at finde ud af, om frø, der har været uden for jordens tyngdefelt, vil spire og se ud på samme måde som normalt.

Et tilsvarende antal frø bliver på jorden, så de to portioner efterfølgende kan sammenlignes.

Roosa flyver mod det uendelige univers sammen med astronautkollegerne Alan Shepard og Edgar Mitchell, og de tre astronauter kredser hele 34 gange rundt om månen, før de igen vender tilbage til jorden.

Desværre går kassen med frø i stykker – de forskellige typer bliver blandet godt og grundigt sammen, og ingen tror rigtig på, at de har overlevet.

They’re alive!

Frøene bliver sendt til Forest Services laboratorier – og heldigvis har de fleste klaret strabadserne og bliver sået ved siden af deres kontrol-makkere. Der er ingen forskel på hverken hastighed eller udseende hos jord-frøene og deres måne-ditto.

Få år efter har Forest Service mere end 420 små kimplanter, som kaldes månetræer. De bliver fordelt over hele landet i forbindelse med fejringen af 200-året for USA’s uafhængighed i 1976 og vokser nu alle mulige steder, blandt andet ved Det Hvide Hus, Independence Square i Philadelphia, i forskellige staters hovedstæder og på universiteter.

Også ved NASA’s Kennedy Space Center i Florida bliver et af månetræerne plantet.

Roosa døde i 1994, men månetræerne – og næste generation, kaldet halvmånetæer – lever fortsat videre og fortæller historien om USA’s og træfrøenes rumeventyr.

Kilde: NASA