Traditionel teknik og moderne metoder
En blanding af godt gammeldags træarbejde og nymodens augmented reality har resulteret i en uforglemmelig, snoet pavillon, som lige nu er på udstilling i Tallinn.

Foto: Peter Bennetts, med tilladelse fra SoomeenHahm Design
En fire meter høje pavillon af træ, snoet og bøjet på fascinerende vis. Det er bidraget til Tallinn Architecture Biennial 2019 i kategorien Installation fra et londonbaseret designteam bestående af arkitekter og et augmented reality-firma.
Steampunk, som værket hedder, er en kombination af traditionelt håndværk og metoder som dampbøjning og den allernyeste teknologi. Målet for designteamet bag den særprægede pavillon var at finde en metode, hvor teknologi ikke forhindrede designerne i at være tæt på selve byggehåndværket.
“Computerstøttet produktion og robotteknik har givet arkitekter en hidtil uset kontrol med materialiseringen af deres design. Men de nuancer og den subtilitet, der ofte findes i traditionelt håndværk, mangler i robotproducerede genstande,” siger designteamet til internetmagasinet Dezeen.
Fulgte digital model
Steampunk er lavet af stål og træ ved hjælp af digitale modeller i augmented reality. Modellerne blev brugt som guides for byggeholdet, der brugte traditionelt værktøj i arbejdet.
I stedet for stykker af træ, der var skåret ud på forhånd, er Steampunk bygget af planker af hårdttræ, der blev bøjet ved hjælp af damp. Dampbøjning er en traditionel teknik og blev engang brugt til fremstilling af instrumenter, møbler og våben.
Augmented reality-firmaet Fologram lavede “holografiske applikationer”, der gjorde det muligt for teamet at følge en digital model, når alle de bøjede træstykker skulle sættes på den rigtige plads.
Tallinn Architecture Biennial 2019 fortsætter frem til den 17. november, men Steampunk-pavillonen bliver, hvor den er, indtil næste biennale løber af stablen i 2021.
Fotos: Peter Bennetts, med tilladelse fra SoomeenHahm Design
Kilder: Dezeen og Fologram
Designteamet bag Steampunk
Fologram: Virksomhed som hjælper arkitekter og andre med byggeprojekter ved hjælp af Microsofts HoloLens og augmented reality
SoomeenHahm Design: Londonbaseret designstudio
Igor Pantic: Underviser ved Bartlett School of Architecture og har egen praksis.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.