Traditionel træarkitektur redder skov
I en lille japansk landsby har små træhytter potentiale til at holde hånden under både lokalsamfund og det nærliggende skovbrug.
Nanto City i Toyama-disktriktet i Japan er en by under afvikling. Byen har i omegnen af 600 indbyggere, hvoraf over halvdelen er over 65 år. Samtidig er det lokale skovbrug for nedadgående.
Det lyder ikke umiddelbart som det oplagte sted at realisere sine arkitektoniske ambitioner. Men den japanske start up VUILD har gjort netop det – med sine små, letbyggelige træhuse i traditionel japansk stil gør arkitektfirmaet med Koki Akiyoshi i spidsen en indsats for at forbedre forholdene for både den semi-forladte by og den omkransende skov.
Virksomheden ser nemlig en idé i at rejse små huse, som både kan tiltrække turister og fungere som midlertidige boliger, når folk rejser mellem by og land for at besøge deres slægtninge i Nanto.
For den japanske virksomhed er det en mulighed for dels at forhindre byen i helt at uddø og dels gøre en indsats for at redde det lokale skovbrug.
Alt er lokalt
Resultatet er blevet det lille træhus ”House of Marebito”, skabt af lokalt træ og forarbejdet på et lokalt savværk ved hjælp af en CNC-maskine kaldet ShopBot. ShopBot skærer træet ud i cirka 1.000 stykker, som er så nemme at samle, at byens børn, kvinder og ældre mennesker sagtens kan være med.
Den digitale proces spiller sammen med traditionelle japanske byggemetoder ”Gassho Zukuri” og ”Wakunouchi”, som er udviklet til at modstå kraftige snebyger. Metoderne har været ved at gå i glemmebogen, efterhånden som folk er flyttet fra landet og ind til byerne, men de traditionelle teknikker har fået en revival med ShopBot.
De mange små dele er også nemme at transportere og kan sættes sammen på meget lidt plads og endda på skråninger, uden stilladser af nogen art.
Det første hus ”House of Marebito” er færdigt og placeret 1.000 meter over jordens overflade i landområdet, der består af 97 procent bjerge og skove.
Kilde: VUILD
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
En kommentar
Suber positivt og kreativt, det beviser at man aldrig skal give op