TRÆ 69 Træarter
Ny håndbog om de 80 vigtigste træarter for byggeri og træindustri.
Træinformation har udgivet en ny og opdateret håndbog med beskrivelser af de 80 mest betydningsfulde træarter for byggeriet og den danske træindustri.
Den opdaterede håndbog handler om de vigtigste træarter, som anvendes i byggeriet og træindustrien. Samtidig beskriver den en række træarter, som er mere eller mindre oversete, men som har fordelagtige brugsegenskaber.
Bogen beskriver 80 betydningsfulde træarter, om deres tilgængelighed og bæredygtighed, samt en gennemgang af verdens træressourcer og deres betydning for klima og miljø.
For professionelle og private
Håndbogen giver en koncentreret og grundig baggrund for valg af træ til møbler, byggeri og industriformål.
Dermed henvender den sig primært til professionelle i bygge- og møbelindustrien, samt til de teknisk faglige uddannelser.
Men den kan også med fordel bruges af alle, der ønsker at vide mere om de træarter, som indgår i færdige produkter.
Bestilling
Bogen koster 329 kr. inkl. moms. Den kan bestilles i boghandelen på www.traeshop.dk
TRÆ 69 Træarter indeholder 80 træarter og afløser håndbøgerne TRÆ 12, 12 træarter i Skandinavien (1963), TRÆ 35, 52 træarter (1993) og TRÆ 49, 58 Træarter (2003).