Træ afslører nyt om Den Forbudte By

Det enorme kejserpalads i Beijing, der er kendt under navnet Den Forbudte By – fordi det var strengt forbudt for andre end kejseren og hans hof at sætte selv en nok så lille lotusfod i området – har mere end 600 års historie på bagen og en plads på UNESCOs verdensarvsliste.

Komplekset er et af verdens største og bedst bevarede historiske træbyggerier. Men selv om bygningerne er grundigt undersøgt, kan det være vanskeligt at fastslå, præcist hvornår enkelte bygningsdele er opført eller restaureret.

Nu har en gruppe kinesiske forskere imidlertid brugt en metode, der kan bringe svarene tættere på.

Undersøger træets kemiske klimaspor

I en artikel i npj Heritage Science beskriver forskerne, hvordan de har brugt – hold nu fast – ilt-isotop-dendrokronologi til at bestemme alderen på træet fra en tagkonstruktion i Jiutian Yingyuan Leitan Hall, som er en del af Dagaoxuan Hall-komplekset i Den Forbudte By.

Normalt daterer man gammelt træ ved hjælp af traditionel dendrokronologi, hvor man måler tykkelsen på træets årringe. De afslører træets alder, fordi gode og dårlige vækstår sætter sig som mønstre i træet.

Den isotopiske metode går imidlertid et lag dybere og undersøger den kemiske sammensætning i årringene. Her ser man ikke kun på, om årringene er brede eller smalle, men på iltisotoper i træets cellulose. De afspejler de klimatiske forhold, træet voksede under, og kan sammenlignes med kendte referencekurver fra forskellige områder.

I dette tilfælde gav sporet et tydeligt match med en referencekurve fra Laobai-bjerget i det nordøstlige Kina. Forskerne kunne datere årringsserien til perioden 1749-1892 og pege på det nordøstlige Kina som det sandsynlige oprindelsesområde for træet.

Det passer med de historiske optegnelser, som fortæller, at netop denne tagkonstruktion blev ødelagt omkring 1900 og først genopført efter enkekejserinde Cixi og kejser Guangxu vendte tilbage til Beijing i 1902.

Nye træarter taget i brug

Træet fra taget blev taget ud under en restaurering i 2016, og analyserne viste, at der var tale om lærketræ (larix).

Det faktum peger i retning af et større materialeskift i Den Forbudte By.

Hvor den værdifulde løvtræart nanmu (phoebe) fra det sydlige Kina især prægede byggeriet under Ming-dynastiet, blev andre træarter mere udbredte under Qing-dynastiet. Den omfattende hugst gjorde nemlig nanmu sværere at skaffe, mens tømmer fra granfamilien i områderne nord og nordøst for Beijing var lettere tilgængeligt og derfor fik større betydning for Qing-dynastiets byggeri og reparationer.

Ifølge artiklens forfattere er studiet den første rapporterede brug af iltisotopdendrokronologi til at spore oprindelsen af historisk tømmer. Metoden kan især være relevant i undersøgelser af arkæologisk og historisk træ, hvor almindelige årringsanalyser ikke giver sikre resultater.

Og selv i et af verdens bedst undersøgte bygningsværker kan træet således stadig føje nye detaljer til historien.

Kilde: Wood Central og npj Heritage Science