“Træ bærer på så mange hemmeligheder”

…Lisbeth Garbrecht Thygesen, professor i trævidenskab ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

1. Hvad er det sjoveste og sværeste ved at arbejde med træ på en måde, du gør?

Det sjoveste og samtidig det sværeste ved at arbejde med træ er, at det er så heterogent og foranderligt.

Sat på spidsen er det sådan, at jo større forstørrelse man kigger med, jo større forskelle finder man. Og samtidig ændrer det sig med forholdene, især fugt.

Inden for træforskning betyder dette, at man er nødt til at være bevidst om mange detaljer i det eksperimentelle arbejde, og det kan være besværligt – men det er rigtig sjovt når det lykkes.

Svampeangrebne træceller i modificeret radiatafyr set med tre forskellige typer mikroskopi

2. Hvad er det mest spændende, der sker på træfronten lige nu, set med dine øjne?

Træ angrebet af vednedbrydende svamp

Man siger jo, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, og som jeg ser det, så er det lidt sådan i øjeblikket med hensyn til udnyttelse af træ og andre plantematerialer.

Efter 100 år, hvor raffinering af olie har givet os alskens materialer og kemikalier, er det, som om der på mange forskellige fronter er kommet gang i spændende og innovative udviklingsarbejder med fokus på at udnytte og genbruge træ på nye måder og til nye produkter, til erstatning for alt det, vi plejede at få fra olien.

Meget af denne udvikling sker i sagens natur i de store skovlande omkring os. For eksempel er der i Finland et stort fokus på at udvikle nye produkter baseret på hemicelluloser fra træ.

3. Hvad synes du er det mest overraskende ved træ?

Det mest overraskende ved træ er for mig, at det stadig bærer på så mange hemmeligheder.

På trods af at det må have været et af de første materialer, som mennesket begyndte at anvende, så er der stadig mange åbne spørgsmål med hensyn til, hvordan det egentlig er opbygget på mikro- og nanoniveau, og på hvilke måder disse strukturer afgør, hvordan det fungerer som materiale.

For eksempel er kernevedsdannelse, som beskytter mod svampenedbrydning, kun beskrevet i hovedtræk.

4. Hvad er den største udfordring ved at øge brugen af træ?

Hvis brugen af træ skal øges, så tror jeg det handler om at vinde ”hearts and minds”, og  ikke så meget om den tekniske side af sagen.

Hvis træ efterspørges, kommer der fokus på de forhindringer, der står i vejen her for, hvilket giver et pres for at give træ en fordel i konkurrencen med andre materialer, såsom for eksempel at stille krav til byggematerialers klimaaftryk etc.

Mikroskopibillede af lignin i træceller fra rødgran

Når det er sagt, så er der også brug for et øget fokus på at forbedre træs egenskaber, især med hensyn til holdbarhed og brandhæmning.

Og så er der brug for mere viden om, hvordan vi bedst kan genbruge eller upcycle træ og træprodukter.

5. Hvordan ser du på træs rolle i klimaudfordringerne?

Som flere andre i denne serie har påpeget, så er binding af kulstof i træers vækst nok et af de mest simple og effektive svar på klimaudfordringerne.

Men vi må ikke glemme, at klimaforandringerne også rammer træernes vækstforhold, og at en del af disse forandringer stresser træerne.

For eksempel forventes det, at vi i Danmark vil få flere perioder med sommertørke. Det betyder, at vi er nødt til vælge arter og provenienser med omhu, hvis vi ønsker, at de træer, vi planter nu som en del af en klimaløsning, rent faktisk vil være i stand til at binde kulstof om 50 år.

6. Hvilke misforståelser om træ støder du oftest på?

Det er mit indtryk, at der i den offentlige debat ofte sker en sammenblanding mellem såkaldt urørt skov og at gøre noget godt for klimaet: altså den fejlagtige ide om at det er godt for klimaet at lade skoven stå, og tilsvarende skidt for klimaet at fælde træer og bruge veddet som materiale.

Vi, der arbejder med emnet dagligt, må prøve at huske på, at vi er en minoritet i dette land, og at de fleste, vi møder, sjældent har haft lejlighed til at tænke dybt og længe over træ og træer.