Træ.dk er blevet let, lækker og moderne
Træ.dk ikke til at genkende. Danmarks Træportal er nemlig blevet totalt renoveret, moderniseret og lækker.
Hvis du er mand, over 50 år og har særlig interesse for træ, er der størst sandsynlighed for at du kender Danmarks træportal Træ.dk. I hvert fald i den gamle udgave. Men nu er portalen ikke til at kende igen.
Træ.dk vil nemlig mere end blot midaldrende træmænd (med al respekt for dem), den vil også ud til kvinder og unge. Derfor er Træ.dk blevet totalt renoveret, moderniseret og lækker.
1.000 artikler om træ
Træ.dk rummer ca. 1.000 artikler, mange tusinde fotos og illustrationer og en håndfuld videoer – alt sammen om træ og skov. Nogle smagsprøver:
- Videoen “Er du også træt af at høre på at det hele går ad helvede til?“
- Leksikon proppet med veldokumenteret viden om træ og skov. Se leksikon her.
- Folder der forklarer hvorfor træ er så genialt. Se Træ Er Genialt
- Stil spørgsmål om træ og skov til Træ.dk’s brevkasse. Vi har et panel af træeksperter der sidder klar til at svare, og du kan også læse stribevis af svar på gode spørgsmål fra læserne – fx om spætter kan angribe træhuse og om dødt lærketræ er farligt? Se brevkassens Spørgsmål og Svar her
- Lige nu fokuserer vi på aktuelle temaer som brænde og jul (jo, den er på vej).
Der er således masser af inspiration til at bruge træ i byggeri og boligindretning, masser af viden om træets teknik- og miljøegenskaber og masser af kontakter og kilder til endnu mere inspiration og viden.
Skriv meget gerne til os på info@trae.dk, og fortæl hvad du kunne tænke dig at vide mere om træ.
Og hvis du ikke allerede er abonnent, så bestil Træ.dk’s nyhedsbrev. Find tilmeldingsknappen i højre nederste hjørne på www.træ.dk. Så får du alle vores kommende træhistorier med inspiration og viden så både du og hele verden får et smukkere og renere liv.
Veldokumenteret viden om træ siden 1999
Træ er naturens geniale råstof, og det kan bruges langt mere og til langt flere produkter end der er praksis for i Danmark – i stedet for beton, stål, aluminium, plast, olie, kul og gas. Derfor har Træ.dk været i luften siden 1999 for at formidle veldokumenteret viden om træets muligheder.
Bag Træ.dk står 6 organisationer, der alle arbejder med træ. Desuden har cirka 60 virksomheder meldt sig som ambassadører for træ i Danmark, og de støtter Træ.dk’s arbejde. Læs mere om Træambassadørerne her.
Dette brede samarbejde hed tidligere “Træ Er Miljø”. I anledning af den nye portal har samarbejdet skiftet navn til “Træ.dk”. Du kan læse mere om Træ.dk’s historie her.
Sponsorer
Moderniseringen af portalen Træ.dk er finansieret af
En kommentar
FLOT WEBSTED! :O)
Til lykke med det! :O)
Flot renovering! :O)
Fortsætter fuldt ud den hidtidige standard! :O)
Fiks detalje med træ.dk-logoet øverst, der formindskes/forstørres! :O)
mvh – Lars