Træ.dk’s CO2-lagerberegner: Hvor meget CO2 har du på lager?
Med Træ.dk’s CO2-lagerberegner kan du få et lynhurtigt indblik i, hvor meget CO2 dit træprodukt indeholder – og altså holder ude af atmosfæren. I artiklen her kan du læse, hvad beregneren kan bruges til, og hvilke begrænsninger den har.
Hvor meget CO2 er lagret i dit skærebræt? I dit spisebord? I din træterrasse? Eller i hele dit hjem?
Noget af det allermest geniale ved træ er, at det gemmer på den CO2, det som levende træ i skoven har suget ud af atmosfæren ved hjælp af fotosyntesen.
Derfor er alle træprodukter et CO2-lager eller en CO2-bank, hvor den klimaskadelige CO2 bliver gemt, lige så længe træproduktet er i brug. Når vi fx bygger huse af træ, kan CO2‘en lagres i flere hundrede år.
Du har med garanti allerede masser af CO2 på lager hjemme hos dig selv. Og hver gang, du vælger et produkt lavet af træ, er du med til at holde CO2 ude af atmosfæren.
Med Træ.dk’s CO2-lagerberegner kan du hurtigt og nemt regne ud, hvor meget CO2 du allerede har på lager.
Du skal bare indtaste, hvor meget træ du har, målt i kubikmeter eller kilo – så kan du se, hvor meget CO2 der er lagret i produktet.
Fugtprocenten i træ er normalt 12 for indendørs træ og 18 procent for udendørs. Som udgangspunkt er beregneren sat til 12 procent, men du har mulighed for at ændre på det, så det passer til anvendelsen, eller hvis du kender det præcise tal.
Vær i øvrigt opmærksom på, at pladeprodukter typisk indeholder 10 % lim, som skal fraregnes, inden du indtaster vægten.
Det er mere kompliceret end som så…
Der er mange gode grunde til at bruge mere træ, og CO2-lagereffekten er bare én af dem. Det er den, du kan se ved hjælp af beregneren.
En anden vigtig grund er det, man kalder substitutionseffekten – som hentyder til den CO2-besparelse, der opstår, fordi træ typisk udleder mindre CO2 i sin fremstilling end andre mere energikrævende materialer, som ellers ville være blevet brugt. Stål eller beton koster fx ofte ganske meget energi at fremstille, hvorimod træ som bekendt vokser op på en klimavenlig diæt af vand, solskin og luftens CO2. Derfor kan det være en fordel at bruge mere træ og spare på de energikrævende materialer.
Der er også andre ting end lager- og substitutionseffekt, der spiller en rolle, når man skal undersøge, hvor stor en klimabelastning et givent produkt har. Det er ting som transport, forarbejdning, produktion, levetid, bortskaffelse osv., som beregneren ikke tager hensyn til. Beregneren forholder sig heller ikke til, om træet stammer fra bæredygtig skovdrift.
Beregneren kan derfor ikke sidestilles med en livscyklusanalyse (LCA), en EPD eller en certificering, men viser udelukkende, hvor meget CO2 der er lagret i de træprodukter, vi omgiver os med.
Fakta
CO2-lagerberegneren er finansieret af TUUF og Træfonden.
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
En kommentar
Det må være svært selv for fagfolk at angive vægten af et tagspær og træarten for en krydsfinerplade. Hvem har en fugtighedsmåler liggende? Hvis jeg kan svare på alt dette, kan jeg helt sikkert også selv gange med Co2 faktoren. Jeg anbefaler noget med fotos af standardprodukter, så som modeller af stole og borde. I visse tilfælde skal man angive ydre mål, f.eks. reoler og paneler, eller gulvareal ved tagkonstruktioner.