“Træ besidder et kæmpe potentiale”

2

Seks skarpe om træ til...

Af -

…Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus.

1. Hvad er dit bedste minde med træ?

Min farfars værksted – der i dag er 170 år gammel – var også min fars værksted, hvor jeg brugte en stor del af min barndom på at arbejde med værktøj og træ. Hér var jeg blandt andet med til at fremstille, vinduer, trapper, tagspær – og kister. Og jeg var med til at reparere borde, møbler og døre og vinduer. Desuden var jeg med til at klargøre og hærde blandt andet egetræ, så det blev klart til brug i forbindelse med reparationer.

Når jeg tænker på værkstedet, tænker jeg på duften af træ, og på hvor koldt der var. Og jeg tænker på de hundredvis af stykker værktøj – fx høvle i alle varianter – til de mangeartede formål.

Man får virkelig respekt for de gode håndsværkstraditioner, der er gået i arv igennem generationer.

2. Hvorfor kan du godt lide træ?

Når man først får et stykke ubehandlet træ i hånden, må man undre sig over, hvor mange anvendelses­muligheder, det indeholder, selvom mange af træets kvaliteter måske ikke umiddelbart er synlige. Træet kan besidde en varme, en ruhed, hårdhed… – og så duften! Ja, man kan næsten smage det!

Et stykke træ besidder et kæmpe potentiale og kan blive til mange forskelligartede ting: Et vindue, et møbel, et dørhåndtag, et knivskaft, en skulptur – mulighederne er næsten uendelige.

3. Hvorfor er det vigtigt at bruge træ?

I disse tider, hvor man taler meget om den digitale verden, er det meget vigtigt, at vi har mulighed for at tænke på stoffet – materialet – for eksempel på træet, der stammer fra skoven, og som derved bringer os i kontakt med naturen.

Naturligvis bliver træet bearbejdet, når det bliver brugt. Men det kan genopstå, når man planter nyt, og det er dermed en del af den store livscyklus.

Når man anvender træ, et organisk materiale, er man en del af en livscyklus – en organisk proces.

Træ patinerer flot. Når man ankommer til et gammelt hus med en 300 år gammel dør, er der en masse historie i det.

Træ er faktisk et meget holdbart materiale, hvis man passer på det og vedligeholder det godt. Det kan aflæses i mange gamle bygninger. Når jeg går rundt i Den Gamle By, bliver historiefortællingen synlig, for eksempel hvor træstykker er blevet erstattet i gamle bindingsværkskonstruktioner.

Jeg holder også meget af at se de flotte synlige trækonstruktioner i loftet af en gammel lade-bygning, hvor man kan aflæse, hvordan belastningen er fordelt.

En italiensk fórcola. Foto: Wikimedia Commons

Jeg kan også godt lide at gå på et trægulv. Der kan være en kvalitet i at høre det knage, når man går på et trægulv eller en trappe. Det er levende.

4. Hvad er din bedste oplevelse med træ?

Noget af det smukkeste, jeg ved, er gondolierens ’Fórcola’ (= typisk venetianske rækkelås), som er specialfremstillet til den enkelte person, og som han tager med sig hjem hver aften.  Det er dér, hvor kunst, funktionalitet og materialitet smelter sammen og bliver til brugskunst af den højeste kaliber. Faktisk har jeg selv et par stykker af dem derhjemme, som jeg har købt i Venedig ????.

En anden fantastisk oplevelse med træ er, når flere teknologier udnyttes, såsom ved krydsfinér og CLT. Eller når man udnytter materialets potentiale, som dets elasticitet, i en tennisketcher eller et par ski.

5. Hvad er i dine øjne det mest succesfulde træprodukt?

Vikingeskibene! Tanken om den teknologi og det fantastiske håndværk, som vikingerne udviklede for over 1.000 år siden, og som gjorde dem i stand til at rejse så vidt omkring.

Ligeledes gondolerne med deres asymmetriske form, der er udviklet igennem århundrede til deres særlige brug.

Jeg kan godt lide at se på træbåde, hvor man kan se historien, dér hvor træstykker er blevet udskiftet eller repareret.

6. Har træ og træprodukter en fremtid?

Træ er et af fremtidens materialer, i kraft af dets bæredygtighed og ’fornybarhed’, dets alsidighed og mangeartede kvaliteter.

I de kommende år er der rigtig mange nye egenskaber, nye produkter, både i konstruktionsindustrien og i nye sammensætninger og kombinationsmuligheder.

Jeg tror på, at der igennem forskning og nye samarbejder – for eksempel via øget samarbejde på tværs af træbranchens interessenter – vil være nærmest uanede muligheder for anvendelsen af træ.

 

Træ.dk stiller i en artikelserie seks skarpe spørgsmål til mennesker, der har en passion for træ. Kunne du tænke dig at medvirke, eller har du et godt bud på en interessant træmand m/k, så skriv til redaktionen på info@trae.dk.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

2 kommentarer

  1. Bjarke Tinghuus siger:

    Vi er opvokset i Sjællandske skove og træ har en “sjæl” og skaber miljø, giver varme og ikke mindst sundhed, derfor har træ en fremtid. Hvem drømmer ikke om en træ hytte/log house ude i naturen hvor trygheden er. Vi har et bindingsværk hus/gård bygget i 1903, som er i meget god stand og ikke mindst vil blive bragt tilbage til basic i nutidens isolation

  2. Peder Hundebøll siger:

    Fint interview med Stephen Willacy – den genstand han fremhæver som et smukt stykke træarbejde – billedet – en Fórcola – bliver oversat til en “rækkelås” – det vakte min nysgerrighed på hvad det var. Wikipedia-opslag gav “row-lock” , men row må her betyde “ro” og genstanden er den pind/understøttelse som åren på en gondol bevæges omkring. Altså en avanceret åretolde/åregaffel

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆAMBASSADØRER


En stribe virksomheder har meldt sig som ambassadører for træ i Danmark.

De arbejder selv med træ på den ene eller den anden måde og de fortæller omverdenen om træets muligheder og egenskaber.

Samtidig støtter de Træ.dk’s arbejde med at formidle veldokumenteret viden om naturens geniale råstof.

Din virksomhed kan også blive træambassadør.

 

 

Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×