“Træ er et materiale, der fortæller en historie, og det er vi vilde med”
Seks skarpe om træ til...
![Snedkerdamerne](https://www.trae.dk/wp-content/uploads/2024/11/snedkerdamerne_baggrund-1170x683.png)
…SnedkerDamerne Malene, Kjestine og Julie. SnedkerDamerne er et håndværkerkollektiv, der holder til i København med det formål at udbrede kendskabet til træhåndværk og vise, at alle kan bygge noget brugbart.
1. Hvorfra stammer jeres interesse for træ?
Inden vi startede på henholdsvis bygningssnedker- og møbelsnedkeruddannelsen, var vi alle interesseret i at lære at bygge.
At bygge i træ har så mange potentialer og muligheder, at det nærmest kun er fantasien, der sætter grænser.
Interessen for træ er kun blevet større, i takt med at vi har arbejdet med forskellige træsorter og konstruktioner, som har vist træets mange facetter.
2. Hvad kan træ, som andre materialer ikke kan?
Træ er et levende materiale, der hele tiden arbejder, og som har en lang levetid, hvis det bliver bearbejdet rigtigt og behandlet ordentligt efterfølgende.
Træ er så forskelligartet og ikke et møbel, hus eller konstruktion bliver ens, når man benytter træ. Det er et materiale, der fortæller en historie, og det er vi vilde med.
3. Hvad gør I jer af overvejelser om det træ, I bruger?
Vi synes, det er vigtigt at tage hensyn til ressourcer, når vi arbejder med træ. Vi har derfor været rundt på forskellige genbrugspladser for at indsamle træ og fundet opslag på Facebook med folk, der havde noget i overskud.
Vores materialer på workshops kan derfor også have knaster, splint og andre “fejl”, man normalt ikke ville bruge, da det ikke lever op til de gængse æstetiske krav.
4. Hvilke opdagelser har I gjort jer om befolkningens forhold til træ og træhåndværk på jeres workshops?
Vi oplever, at deltagerne på vores workshop får en stor respekt for tilblivelsen af deres møbel. At de forskellige processer tager tid, og at træet har en bestemt retning at arbejde i.
Vi oplever en stolthed og et ejerskab over processen og nysgerrighed i forhold til at lære mere og kaste sig ud i nye projekter efterfølgende.
5. Hvordan er jeres designproces fra idé til færdigt produkt?
Da vi primært arbejder med genbrugstræ, er vores designproces styret og begrænset af materialets størrelse, eventuelle knaster og gamle skruehuller.
Træ er et levende materiale, og vi sætter pris på det dynamiske aspekt i processen fra materiale til produkt. Vi oplever, at det er et dogme for vores kursister, der hjælper en lidt tidspresset designproces på vej.
6. Hvorfor er det vigtigt at bruge træ (f.eks. i byggeri, møbler etc.)?
Træ er et fantastisk materiale. Det er organisk og kan bevæge sig med eksempelvis et hus i vind og vejr.
Vi har en lang tradition i Danmark for at bygge træhuse, og ressourcemæssigt kræver det langt mindre energi at bearbejde end stål og beton, det kan nemmere genbruges og i sidste instans nedbrydes.
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.