“Træ er let at forstå og let at arbejde med”
Seks skarpe om træ til...
…Gør-det-selv ekspert Kuno Bonne, som blandt mange andre gøremål står bag hjemmesiden handyman.dk
“På billedet er jeg sammen med min datter Liva på 10 år, omgivet af ting som både Liva og min søn Alfred har lavet i skolen. Jeg har gennem de sidste 20 år arbejdet med formidling af gør-det-selv stof, både i bogform og på TV, og idag driver jeg gør-det-selv mediet Handyman.dk.”
1. Hvad forbinder du med træ?
Det første jeg kommer til at tænke på, når blot jeg hører ordet “træ” er faktisk “varme”. Både den varme man kan få omkring et lejrbål, men ikke mindst den varme følelse det er blot at at røre og arbejde med træ. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om andre materialer, der giver denne fornemmelse af varme og liv… Måske lige med undtagelse af kork – som jo så faktisk er bark, omkring et træ!
2. Hvad er dit bedste minde med træ?
Jeg holder meget af at bygge med træ, så alle de timer jeg har bygget tage, skure, døre, låger, og hegn.. og en enkelt sauna, er alle gode minder, men de bedste minder er måske nok, når mine børn kommer hjem fra skole med ting, de selv har fremstillet i træ.
3. Hvorfor kan du godt lide træ?
Træ er et naturligt og miljøvenligt produkt. Jeg har både som forfatter af gør-det-selv håndbøger og som formidler på TV og på Handyman.dk arbejdet med rigtigt mange forskellige materialer, alligevel er mit foretrukne materiale helt bestemt træ. Et materiales fulde potentiale opnås først, når man har forstået materialet, og her tænker jeg på, hvordan det opfører sig under forskellige forhold, hvordan man beskytter det, og hvordan det forarbejdes, og her er træ bare så let at forstå. Min datter Liva på 10 år forstår allerede langt de fleste egenskaber og forarbejdningsmetoder omkring træ og er jo allerede i stand til at fremstille brugbare effekter i skolen ud af træ. Kort sagt: Træ let at forstå og let at arbejde med. Og så gør det jo heller ikke noget, at det dufter godt og er lækkert at røre ved.
4. Hvad kan træ, som andre materialer ikke kan?
Der findes jo rigtigt mange forskellige typer højteknologiske materialer i dag, hvor man har lagt vægt på meget specifikke egenskaber, og her, lige præcis på disse meget specifikke egenskaber, vil de (muligvis) godt kunne slå træ. Til gengæld kan træ noget, som ingen andre materialer kan: Nemlig at indeholde helt ufattelig mange egenskaber i sig selv. Det er kombinationen af de utroligt mange egenskaber, der bringer træ i en liga helt for sig selv.
5. Hvorfor er det vigtigt at bruge træ?
Det er vigtigt at bruge træ for miljøets skyld, for kvalitetens skyld, og ja, egentlig bare for menneskers skyld. Vi skal jo bruge jorden i rigtigt mange år endnu, så det giver god mening at passe lidt på hende ;o)
6. Har træ og træprodukter en fremtid?
Træ og træprodukter har naturligvis en fremtid. Det er et materiale der er lige så naturligt og basalt som jord, vand og ja, selve livet her på kloden, så det kommer ikke til at ændre sig. Herudover rummer træ så uendeligt mange værdifulde egenskaber, både fysiske og miljømæssige, så træ kommer til at spille en meget betydelig rolle i fremtiden.
Træ.dk stiller i en artikelserie seks skarpe spørgsmål til mennesker, der har en passion for træ. Kunne du tænke dig at medvirke, eller har du et godt bud på en interessant træmand m/k, så skriv til redaktionen på info@trae.dk
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.