“Træ giver sjæl og karakter til ethvert projekt”

0

Seks skarpe om træ til...

Af -

Rikke Frost, industriel designer og nyslået vinder af DR-programmet Danmarks næste klassiker med sine børnemøbler i træ og kork.

“Jeg tror på, at materialer og kombinationen af dem kan skabe en unik oplevelse både visuelt, funktionelt og taktilt. Jeg skaber design, der både skal ses, føles og mærkes.  

De sidste tre-fire år har jeg deltaget i forskellige udstillinger og fokuseret på at eksperimentere og lege med forskellige materialer og produktionsmetoder for at udvide og udfordre min faglighed og for at fastholde et højt ambitionsniveau.”

1. Hvad er dit bedste minde med træ?

For ikke så mange år siden prøvede jeg for første gang at arbejde med stukket træ, og det var en ret vild og fascinerende oplevelse. Det at kunne bøje træ ved hjælp af min egen kraft var virkelig specielt.

2. Hvorfor kan du godt lide træ?

Træ er et materiale, der er smukt og unikt i sig selv, og som kan bearbejdes på uendelige mange måder.

Rikke Frost

Rikke Frosts lænestol fra Danmarks næste klassiker

3. Hvad kan træ, som andre materialer ikke kan?

Træ kan give et levende og varmt udtryk, der får folk til at ville røre ved det. Det kan virke råt og rustikt, eller det kan være elegant og forfinet.

4. Hvorfor er det vigtigt at bruge træ?

Træ giver sjæl og karakter til ethvert projekt, samtidig med at det er bæredygtigt og langtidsholdbart, når det anvendes på den rigtige måde.

5. Hvad er din bedste oplevelse med træ?

Jeg fik allerede i 4./5. klasse en supergod oplevelse med træ, hvor jeg i sløjd fik lov at lave mit første møbel: Et lille natbord med en skuffe. Jeg tror, det satte gang i min nysgerrighed i forhold til at udforske træ og dets muligheder.

Rikke Frost

Rikke Frosts bud på en spisebordsstol i Danmarks næste klassiker

6. Har træ og træprodukter en fremtid?

Helt sikkert. Det er en råvare, vi har lokalt og derfor kan bruges til fx møbelproduktion lokalt. Det giver så god mening at forsøge at genskabe vores store tradition og passion for møbelproduktion her i Danmark.

 

 

Træ.dk stiller i en artikelserie seks skarpe spørgsmål til mennesker, der har en passion for træ. Kunne du tænke dig at medvirke, eller har du et godt bud på en interessant træmand m/k, så skriv til redaktionen på info@trae.dk.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×