“Træ har hele mit liv været mit foretrukne materiale”

…Steffen Holberg, lærer, friluftsvejleder og selvstændig iværksætter. Han har stiftet Godthåb Mølle, som er et center for friluftsliv og håndværk i naturnære materialer. 

1. Hvordan bruger I træ i de projekter, der bliver lavet på Godthåb Mølle?

Træ har hele mit liv været mit foretrukne materiale. Vi bor jo heldigvis i et land, hvor træ er let tilgængeligt i mange former, selv om vi ikke kan måle os med de andre nordiske lande, der har en meget stærk folkelig trækultur. Det er her, jeg især henter inspiration.

Vores shelter til overnatning kommer fra Sverige, hvor bønderne overnattede i ’skärmskydd’, når de høstede hø på sæteren. Dette er gået videre til friluftslivet i Norden ud fra de gamle byggetraditioner.

På Godthåb Mølle har vi skabt nye løsninger med byggeri i heltømmer. Vi laver både byggesæt, samlesæt og fuldt færdigopstillet. Et byggesæt består af klargjort tømmer, mens et samlesæt er bygget på savværket, nedtaget og nummereret til opstilling på det blivende sted.

2. Hvorfor mener du, at naturen er et vigtigt læringsrum for børn?

Natur- og friluftsliv kan noget helt særligt, som ikke kan ske i en skolestue.

I friluftslivet er man ikke bare en passiv tilskuer men centrum i sit eget liv.

Når man hænger i et reb under et træ, sidder i en kajak eller ikke kan få bål fordi det regner, kan man ikke bare trykke på off-knappen, og man er afhængig af dem, man er sammen med.

I naturen behøver man ikke skabe kunstige konsekvenser – de er en del af naturen selv.

I naturen gælder ’mestring’ – at man er i stand til at klare de udfordringer man møder. Det er vigtigt, at man som lærer og friluftsvejleder er i stand til at gøre natur- og friluftsliv til en god oplevelse for dem, man har ansvaret for. Nøgleordene er MÆT, TØR og VARM.

Dette førte til min bog ’Børn, Friluftsliv & Natur – en brugsbog i naturpædagogik’.

Naturen som læringsrum for børnene. Foto: Privat

3. Hvad fik dig oprindeligt til at arbejde med friluftsliv og natur?

Jeg er født i 1948 og vokset op på Amager på grænsen mellem land og by, hvilket kom til at præge mit liv. Som barn ville jeg være landmand eller nybygger i Canada. Som dreng ønskede jeg mig altid værktøj, så jeg selv kunne lave de ting i træ, som jeg gerne ville have.

I 1971 blev jeg uddannet lærer og blev en del af den frie skoleverden, hvor der var ’højt til loftet’ med plads til eksperimenterende undervisning, både ude og inde.

Oliekrisen i 1974 satte gang i nye tider med fokus på bæredygtighed og økologi. I min fritid drev jeg et selvforsynende landbrug. Det var en pionertid med stor gejst, nye ideer og nye løsninger. Alt sammen noget jeg brugte i min undervisning. Skov, træ og natur kom til at spille en stor rolle, og i min tid som efterskolelærer viste friluftslivet sine pædagogiske muligheder.

I 1997 blev jeg uddannet friluftsvejleder, og tiden var inde til et skift. Året efter blev jeg selvstændig iværksætter og startede Godthåb Mølle – Center for Friluftsliv og håndværk. I begyndelsen handlede det mest om kurser i at fremstille friluftsgrej i naturmaterialer, men det viste sig hurtigt, at der var et stort behov for ’støttepunkter’ til det voksende friluftsliv. Mit svar blev Godthåb-shelteret bygget ud fra nordiske traditioner i vandret tømmer. I dag er det blevet til flere end 500 sheltere rundt om i Danmark og Nordeuropa, men også til andet byggeri i heltømmer som hytter, brændefyrede badstuer/saunaer og muldtoiletter.

Jeg er stadig erhvervsaktiv og flere store træprojekter venter forude, sammen med de unge og stærke.

Shelter bygget ud fra nordiske traditioner i vandret tømmer. Foto: Privat

4. Hvilke træarter arbejder du mest med, og hvorfor?

Vores foretrukne træ er rødgran. God rødgran er ret med en lille afsmalning. Rødgran har en lukket cellestruktur i overfladen og er derfor velegnet til byggeri med splinten udad, modsat lærk og douglas, som er bedst i kernen. Vi eksperimenterer lidt med Grandis, som jo virkelig er et ’klimatræ’.

Ved særlige krav til styrke bruger vi Sitka. Dansk fyr er ikke egnet.

Vi benytter kun vinterskovet træ, da sukkeret i kambriet medfører misfarvning i træets overflade ved sommerskovning. Processen er en fermentering, hvor der dannes ’Kinesisk Soya’ som til forårsruller.

Holdbarheden for ubehandlet rødgran, overdækket i fri luft er angivet til 50 – 75 år.

Udsat endetræ giver vi tjære eller linolie med fungicid.

Byggeri i kalmar af lærk/douglas vinder dog mere og mere frem.

Til stolper i jord bruges altid robinie.

5. Hvad er det mest udfordrende ved at bygge med bjælker?

På dansk bruger vi ordet ’bjælkehytte’ eller ’blokhus’ om huse i vandret tømmer samlet uden brug af søm eller skruer. Her er der grundlæggende to udfordringer: den vandrette og den lodrette.

Når man skal skabe en væg af vandrette tømmerstokke, skal de tilpasses hinanden på langs for at gøre væggen tæt og stabil. Her er der flere løsninger. På grund af forskellen i rod og top er man nødt til hele tiden at vende stokkene modsat, så væggen ender som vandret.

Disse udfordringer har vi løst på en enkel måde, hvor alle tømmerstokke bliver skåret parallelt på savværket og de naturlige overflader beholdes ude og inde.

Væggene bygges op så der ikke kan samles vand. Ved hytter og huse lægges der bånd af hør eller andet mellem lagene.

For at holde ’blokken’ sammen samler man hjørnerne med ’knuder’, hvor den ene stok låser den anden fast. Alle lag ligger derfor forskudt en halv stok. Tidligere var knuderne i Norden meget egnsbestemt, og der findes mange forskellige slags knuder. Den canadiske logbuilder B. Allan Mackie har udviklet en særlig knude, ’the sattle notch’. Den er effektiv men kompliceret at lave.

Da jeg startede Godthåb Mølle udviklede jeg en særlig ’pædagogisk knude’ som var egnet til byggeri med skoleelever. Her gjaldt det om at have gang i så mange hænder som muligt.

Da vi så gik over til egentlig produktion, var det omvendt. Nu gjaldt det om at bruge så få hænder som muligt. Dette førte til udviklingen af en ny patenteret knude med diagonale lodrette snit, som kan præfabrikeres på savværket med kædesav og en særlig jigg, som også blev patenteret.

En særlig udfordring i bjælkehytter er tømmerets sætning.

Døre og vinduer sættes derfor i på en særlig måde, som giver tømmeret mulighed for at sætte sig.

En anden udfordring er tømmerstokkenes længde. For at undgå samlinger på langs laver man ind- og udskud i væggene.

Bjælkehytte dækket i sne. Foto: Privat

6. Hvad synes du, at mennesker får ud af at opholde sig i bygninger lavet af træ, frem for andre materialer?

Det ville være for let at sige, at mennesket er skabt til at leve i naturen, men måske findes der en urgammel samhørighed mellem mennesket og træet? Ask Yggdrasil var jo verdenstræet.

Mange giver udtryk for tryghed i et hus af træ. Andre føler sig særligt godt tilpas ved træ i huse – uden at kunne sige hvorfor. Det har vist sig, at patienter på et sygehus med udsigt til levende træer bliver hurtigere udskrevet end dem med udsigt til en mur.

Jeg byggede en gang en hytte til en psykolog, der ønskede at bruge træets positive påvirkning til sine klienter.

Det er som om træet ’taler til os’ på en irrationel måde…

Godthåb Mølle 2026. Foto: Privat

Besøg Godthåb Mølles hjemmeside her: Godthåb Mølle – Center for friluftsliv og håndværk