Træ i kampen mod globale klimaændringer
Med udgivelsen ”Tackle Climate Changes” giver en række Europæiske brancheorganisationer fra skov- og træindustrien deres bud på hvordan brug af træ kan reducere de globale klimaændringer.
Bogen indeholder desuden et væld af informationer om de Europæiske skove, træindustrier samt om det potentielle vækstområde for træ som biobrændsel.
Bogudgivelse: ”Tackle Climate Changes”
Vi kender alle sammen til træmaterialers alsidige anvendelser. Vi har i flere år også hørt om ophobningen af CO2 i atmosfæren, som truer med at ændre det globale klima.
En række Europæiske brancheorganisationer fra skov- og træindustrien giver i denne publikation en introduktion til at træ også kan spille en positiv rolle i det stadig vigtigere samfundsspørgsmål: At begrænse indholdet af CO2i atmosfæren, for at bremse de menneskeskabte klimaforandringer.
Læs blandt andet om:
- Træ som en fornyelig ressource, der holder længe og kan genanvendes. Træ kan blandt andet bruges til energifremstilling og erstatte kul, olie og gas.
- Overproduktionen af træ i de europæiske skove
- Hvordan træ hjælper til at bremse den globale opvarmning
- Den CO2-besparende effekt ved at bruge træ som byggemateriale
- Certificering af skove
- Fordele ved træ som materiale
- Fakta om europæiske skove og -træindustri
Bogen er skrevet i letforståeligt engelsk, med mange flotte billeder og forklarende figurer. Bogen er gratis og kan bestilles i papirformat hos Nordic Timber Council.
Bag udgivelsen står blandt andre: CEI Bois (Europæisk Træindustri), European Panel Federation (Europæiske Pladeproducenter), Nordic Timber Council (Træindustri i Norge, Sverige og Finland), Wood for Good (oplysningskampagne om træ, Storbritanien), Centrum Hout (Center for information om træ, Holland), Holzabsatzfonds (Skovbrug og Træindustri, Tyskland), Federlegno (Italien).