“Træ ligger lige til højrebenet”

0

Seks skarpe om træ til...

Af -

…ingeniør, designer, produktudvikler og familiefar Kristian Sidelmann, der sammen med makkeren Rasmus Fiil Svarrer står bag trælegetøjet FableWood.

1. Hvorfor er det lige træ, I bruger til jeres legetøj?

Træ er tidsløst og patinerer utrolig flot med alderen. Vi har i første omgang valgt at arbejde med spillet mellem mørk valnød og lyst ask, fordi det giver et markant og unikt udtryk hver gang. Begge træsorter har fantastisk flotte åretegninger, som selvfølgelig er en stor del af designet. Men det var vigtigt for os at vælge nogle træsorter som havde høj styrke. Hvis FableWood skal fungere som legetøj, skal det kunne tåle nogle tæsk, og det kan valnød og ask.

2. Hvorfor kan I godt lide træ?

Træ kan noget. Noget som ingen materialer kan. Man finder ikke et materiale, der er mere spændende at arbejde med. De muligheder, man har med træ, er jo nærmest uendelige. Træsorter, bearbejdningsmuligheder, overfladebehandlinger åbner op for et væld af muligheder. Vi er jo kun lige begyndt, og vi glæder os meget til at udforske og eksperimentere med forskellige træsorters egenskaber over de næste mange år.

3. Hvordan ser I på træs rolle i et klimaperspektiv?

Hvis vi tænker os godt om, så kan vi bruge træ til at løse mange klimaudfordringer. Under væksten bidrager træer positivt til CO2-regnskabet. Når træet når en alder, hvor det ikke absorberer tiltrækkelig CO2, kan det anvendes til andre formål – fx produktion af sjovt trælegetøj 🙂 Samtidig skal vi blive gode til at bruge lokale træsorter. Her har vi selv meget at lære. Vi bruger blandt andet nordamerikansk valnød og ask på grund af den høje kvalitet, men på sigt håber vi at finde et lokalt alternativ, som lever op til den ønskede kvalitet.

4. Hvad er i jeres øjne det mest succesfulde træprodukt?

FableWood selvfølgelig – uden tvivl! Men skal vi se ud over egen næse, så er det et produkt som hedder CubeBot, som er designet af AreaWare. Det består af små træ-terninger, sat sammen med elastik. Man køber den som en kube, men man kan så folde den ud, så det bliver en robot-agtig mand, som kan animeres. Det er imponerende, at man kan lave et materiale om til så små og få dele og smatidig give det så meget liv.

5. Hvad er den største udfordring ved brugen af træ?

Vores personlig største udfordring har været, at træet er levende. Man kan specificere ned til mindste mikrometer, men ændres luftfugtighed, temperatur, så giver træet sig, uagtet specifikationer man har anvist produktionen. Og det har vi lært på den hårde måde. Efter et par ærgerlige produktioner blev vi opmærksomme på, at ændringer i omgivelserne var problemet, og det betød, at vi blev nødt til at ændre designet markant.

6. Har træ og træprodukter en fremtid?

Træ vil uden tvivl bære en stor rolle i fremtidens produktion, fordi det er en direkte fornylig ressource. Andre materialer har bestemt sin berettigelse fremadrettet, men det vil kræve en enorm indsats i forhold til opkvalificering af genanvendte materialer. Træ ligger lige til højrebenet. Vi tror på, at træ er fremtiden, og det lægger vi tydeligvis også hovedet på blokken for. Derfor hedder vi FableWood.

 

Træ.dk stiller i en artikelserie seks skarpe spørgsmål til mennesker, der har en passion for træ. Kunne du tænke dig at medvirke, eller har du et godt bud på en interessant træmand m/k, så skriv til redaktionen på info@trae.dk.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆAMBASSADØRER


En stribe virksomheder har meldt sig som ambassadører for træ i Danmark.

De arbejder selv med træ på den ene eller den anden måde og de fortæller omverdenen om træets muligheder og egenskaber.

Samtidig støtter de Træ.dk’s arbejde med at formidle veldokumenteret viden om naturens geniale råstof.

Din virksomhed kan også blive træambassadør.

 

 

Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×