
Træ mindsker klimabelastningen
Nye bygninger er nu så energieffektive, at klimabelastningen er større fra byggematerialerne end den belastning, der følger af energiforbruget gennem driften. Hvis branchen fortsat skal forbedre sig, skal også byggematerialerne regnes med, mener branchen og forskere. Træ er et oplagt materialevalg til at nå målet.
Energiforbruget i nye bygninger er nu så lavt, at det samfundsøkonomisk derfor ikke kan betale sig at isolere og tætne meget mere.
Det fremgår af en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, som viser, at energiforbrug og miljøpåvirkning fra produktion og udskiftning af byggematerialer nu er af samme størrelse som eller større end påvirkningen fra driften af bygningen i hele dens levetid.
Tid til at fokusere på indlejret energiforbrug
”Vi har med god grund haft fokus på driftsenergiforbruget i lang tid. Men nu er energiforbruget så lavt, at vi er nødt til at få fokus på indlejret energiforbrug, hvis vi mener noget med vores miljøindsatser”, siger rapportens ene forfatter, seniorforsker og ph.d. Harpa Birgisdottir til Ingeniøren.
Træ mindsker klimabelastningen
SBi belyser igennem beregninger på seks forskellige eksempelbygninger forholdet mellem energiforbruget til drift og de indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger.
Og resultatet viser, at der kan være et betydeligt potentiale i en eventuel offentlig regulering til fremme af byggematerialers bæredygtighed, som også er SBi’s konklusion.
I den forbindelse bemærkes det hvor stor en indflydelse det har på beregningens udfald, at bygningen er primært baseret på træ (se nedenstående figur).
Forklaring til graf:
Parcel mur = Nyt 1-plans skalmuret parcelhus
Etage-tung = Tungt etagebyggeri, 3 etager
Etage-træ = Lette etagerækkehuse af træ
Kontor let 1 = Let kontorbyggeri, 4 etager + kælder
Kontor-let 2 = Let kontorbyggeri, 4 etager
Kontor-tung = Tungt kontorbyggeri, 6 etager + P-kælder
Fakta
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk