Træ- og korkmøbler løb med sejren
Vinderen af ”Danmarks næste klassiker” blev designer Rikke Frosts børnemøbler. Nu skal vindermøblerne sammen med de andre møbler fra DR-programmet udstilles hos Design Museum Danmark.
Lamper og spiseborde, stole og børnemøbler. Gennem seks afsnit har man kunnet følge Danmarks designerhåb i DR’s serie ”Danmarks næste klassiker”, hvor ideer og materialer har blandet sig med frustrationer og glæde, når det lykkedes designerne at puste liv i deres skitser og skabe deres bud på Danmarks næste klassiker.
Elsker du møbler og design, er det næppe gået din næse forbi, at designer Rikke Frosts børnemøbler af træ og kork vandt konkurrencen. Nu skal de udstilles på Design Museum Danmark sammen med de andre 29 andre møbler, der blev skabt i løbet af programmet.
Materiale appellerer til børns sanser
Designerne har gennem programmet lavet spisebord, lænestol, sofabord, lampe og spisebordsstol, men i sidste ende var det altså børnemøblet, der vandt dommernes gunst og titlen som Danmarks næste klassiker.
”Rikkes børnemøbel udmærker sig dels ved, at det helt basalt appellerer til børns bevægelse, legelyst og fantasi. Det rummer også en række multifunktionelle aspekter, der ikke låser funktionen, men åbner op for flere muligheder. Man kan både bruge møblet som en buk, til at hoppe over, det kan bruges som stol, bord eller skammel. Og så er det designet i et materiale som kork, der både er blødt og appellerende for børns sanser, det er også nemt at rengøre og så er det slidstærkt og bæredygtigt,” siger de to dommere designer Kasper Salto og museumsdirektør Anne-Louise Sommer i en pressemeddelelse.
Udstilles på Designmuseet
Alle møblerne fra programmet vises frem på Designmuseum Danmark i en ny særudstilling, som løber fra den 6. april og frem til 1. september 2019.
”Det er oplagt, at vores museum, der har alle de gamle originaler fra dansk designs guldalder i samlingerne, også forholder sig til, hvad morgendagens design skal kunne”, mener museumsdirektør Anne-Louise Sommer.
Udstillingen skal få publikum til at reflektere over, hvad det kræver at skabe en møbelklassiker, og hvad der er væsentligt, når fremtidens design skal skabes. Og der vil være rig mulighed for at nyde materialet træ i de nye og spændende designs.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.