Træ og skove efter COP17 i Durban

0

Ved COP17 i Durban kom skovforhandlingerne et godt stykke videre. Væsentligt er det at træprodukter nu kan godskrives som et kulstoflager, så brugen af træ tæller med når lande skal opgøre deres CO2-regnskaber. Læs her hvad COP17 gjorde for træ og skove.

Af -

Tags: ,
COP17

Logo for COP17 i Durban, Sydafrika

Enighed om køreplan

Ved COP17 i Durban i Sydafrika blev de 194 deltagende nationer enige om en køreplan der skal sikre en global klimaaftale i 2015 – en aftale der skal træde i kraft i 2020.

Planen er at forlænge Kyoto-aftalen fra 1995, som udløber i slutningen af 2012.

Et vigtigt skridt efter Durban er, at køreplanen for første gang inkluderer alle større udledere af klimagasser.

Diplomatisk sejr

Den danske Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard er glad for aftalen som han kalder en ’diplomatisk sejr’.

Imidlertid erkender han, at forhandlingerne ikke ledte til et resultat, der kan holde temperaturstigningerne inden for to grader.

Skuffelse blandt NGO’er

Trods enighed om køreplan er der udbredt skuffelse over resultatet. NGO’er mener at de store lande slipper for billigt når de får lov til at vente til 2020 for at igangsætte den nødvendige klimaindsats.

Skovene centrale for klimaforhandlingerne

Verdens skove er altid et centralt område i klimaforhandlingerne. Durban var ingen undtagelse.

Læs mere om tidligere års klimaforhandlinger her: COP15 og COP16

Op imod 20 % af verdens udledninger af klimagasser stammer nemlig fra skovene, primært når regnskov konverteres til landbrugsjord.

Vi har her listet de væsentlige fremskridt og ændringer på skovområdet der blev resultatet af forhandlingerne.

Men først en lille introduktion til skovforhandlingerne.

Skovforhandlinger ad to spor

Forhandlingerne der vedrører skov kan groft sagt deles op i to grupper: LULUCF for industrilandene og REDD+ for udviklingslandene.

  • LULUCF:
    Har til formål at holde regnskab med de udledninger og optag af drivhusgasser der kommer fra jordbrug og skovbrug (LULUCF står for Land use, land-use change and forestry). Under LULUCF kan industrilandene f.eks. optjene CO2-kreditter ved at plante skov der optager CO2. Omvendt vil reduktion af skovarealet belaste CO2-regnskabet.
  • REDD+:
    Har til formål at reducere CO2-udledning fra afskovning og skovødelæggelser i
    udviklingslandene (REDD står for Reduced Emissions from Deforestation and Forest Degradation in Developing Countries). REDD+ går grundlæggende ud på, at der sættes en pris på skovene, så de også har en værdi, når de bliver stående og udnyttes bæredygtigt.Læs mere om REDD+ i Regnskov-aftale på plads i Cancun

Godt nyt for træprodukter

På en række punkter skete der ændringer i LULUCF sektoren. Væsentligt er det at træprodukter nu kan godskrives som et kulstoflager, så brugen af træ tæller med når lande skal opgøre deres CO2-regnskaber.

  • Træprodukter:
    I den nye aftale medregnes kulstoflageret i træprodukter (HWP – Harvested Wood Products). Træ består af kulstof der er trukket ud af atmosfæren, og lige så længe træet står i skoven og efterfølgende bruges i et træprodukt, lige så længe ligger kulstoffet på lager. Tidligere blev al skovhugst regnet som en CO2-udledning allerede i skovningsåret.
    Kulstofpuljen af træprodukter opdeles i 3 kategorier af papir, plader og savet træ. Kulstofpuljerne nedskrives her med standard-halveringstider på hhv. 2, 25 og 35 år. Kulstoflageret krediteres kun for hugst i eget land – dvs. kulstoflagret i importerede trævarer bliver krediteret i producentlandet.Læs mere om Lagring af CO2 i træprodukter
  • Gamle skove:
    Det bliver obligatorisk at indregne CO2-optag og -udledning i gamle skove, dvs. skove der var skove før 1990. I den eksisterende aftale er det frivilligt at medregne udledning og optag fra disse skove.
  • Referenceniveau:
    Referenceniveau for gamle skove, dvs. en fastsættelse af skovenes kulstof-beholdning der gør det muligt at måle ændringerne i beholdningen. Niveauet fastsættes på en måde der bl.a. tager højde for aldersklassefordeling og ’business as usual’. Det er en nuancering af den eksisterende aftale hvor referenceniveauet var en fikseret og historisk basislinje, f.eks. skovenes kulstofbeholdning i et bestemt år.
    Aldersklassefordelingen er væsentlig, da en høj andel af gamle og hugstmodne træer vil betyde relativt større hugst og dermed for en periode et større tab af kulstof fra skoven. ’Business as usual’ tager højde for aktiviteter der ligger ud over den almindelige praksis. Det betyder at man ikke bliver belønnet for at gøre som man plejer, men kun belønnes for praksis ud over det sædvanlige.
  • Max kredit:
    Der fastsættes et loft på 3,5 % af referenceniveauet. Dvs. at store CO2 optag kun krediteres indtil 3,5 % af referenceniveauet. Loftet sikrer f.eks. at lande ikke kan opnå store, og måske tvivlsomme, CO2-kreditter fra skovsektoren, der i stedet kunne overføres til øget CO2 udledning fra andre sektorer. Samtidig fjernes den nedre grænse, hvilket vil sige at alt medregnes ved store udledninger. I den eksisterende aftale var der også fastsat en nedre grænse der så at sige gav rabat ved store udledninger fra skovdriften.Læs mere om Træprodukters placering i FNs klimaaftaler og forhandlinger

Blandet nyt for regnskovsaftalen REDD

Forhandlingerne i Durban førte til fremskridt på visse områder:

  • Reference-niveau:
    Forhandlingerne nærmede sig en endelig fastlæggelse af reference-niveauet for CO2 udledningen fra skovene. Det er et fremskridt, for uden en fast reference har man nemlig ikke mulighed for at forbedre skovforvaltningen på en målbar måde.
  • Skov-initiativer:
    Forhandlingerne nærmede sig en metode til at måle den CO2 reduktion der opnås når man igangsætter forskellige skov-initiativer.Læs mere i Vigtige skridt for bevarelsen af verdens regnskove

Dog var der også punkter uden fremgang:

  • Sociale og miljømæssige garantier:
    Kravene til hvordan udviklingslandene sikrer sociale, miljø- og forvaltningsmæssige retningslinjer blev svækket. Dette skete sandsynligvis på foranledning af udviklingslandene der har svært ved at opfylde de komplekse krav fra donorerne til REDD+ programmet. Dermed er der ikke den samme sikkerhed for hensyntagen til f.eks. oprindelige folks rettigheder og anti-korruption i beslutningsprocessen, samt hensyntagen for til REDD+ projekternes miljømæssig integritet og sikring af biodiversitet.
  • Langsigtet finansiering:
    Det er fortsat uvist hvor den langsigtede finansiering af REDD+ programmet skal komme fra.

Læs mere om skovenes betydning for klimaet: Kulstofkredsløbet – hvad betyder det for klimaet?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×