“Træ som byggemateriale er – ligesom vores agerbrug – noget vi kan dyrke”

0

Seks skarpe om træ til...

Af -

…Mads Kaltoft, partner hos arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen Architects

1. Hvad er dit bedste minde om træ?

Som barn tilbragte jeg meget tid i vores hobbyværksted med at lave diverse ting i træ; træsværd, flitsbuer, pile, skjolde og ishockeystave. Det var relativt nemt at lave disse ting i træ og set i bakspejlet en fantastisk baggrund for udvikling af en kreativitet, jeg har kunnet gøre brug af i mit professionelle voksenliv.

I de tidligere teenageår udviklede det sig til at jeg lavede forskellige småmøbler til musikanlægget og reoler.

2. Hvad kan træ, som andre materialer ikke kan?

Træ er stift og stærkt, nemt at bearbejde og kan bruges til konstruktioner, både i relativt ubearbejdet form eller som limede bygningsdele. Og så har træ den fordel, at det ikke leder kulde.

Det giver en frihed fra den måde, vi har tegnet og projekteret på de sidste mange år, hvor et fokuspunkt har været at afbryde kuldebroer.

Når vi bruger trækonstruktioner, kan vi igen tillade en mere ligefrem konstruktion, som træder frem, en bærende del i udtrykket og arkitekturen.

3. Hvorfor er det vigtigt at bruge træ?

Træ er en fornyelig ressource, modsat de fleste andre byggematerialer.

Langt de fleste af de materialer, vi bruger, er ressourcer, vi udvinder fra jorden: grus, sand, jern, natur sten og ler.

Disse ressourcer udtømmes, hvorimod træ som byggemateriale – ligesom vores agerbrug – er noget, vi kan dyrke. Men sådan har det også været før, hvor planlægning af statens skovbrug med hundrede års perspektiv har været en ansvarlig og bæredygtig planlægning for blandt andet at sikre nationens flådebyggeri.

4. Har træ og træhuse en fremtid?

Uden tvivl. Det er efter min vurdering og i henhold til det, vi ved lige nu, det eneste reelt bæredygtige materiale, som kan bruges til fremtidens konstruktive systemer, facader, tagdæk og indvendige apteringer.

Der er en del teknisk viden fra vores byggetekniske arv, som er gået tabt, men den viden skal vi bare have fundet frem igen, støvet af og opgraderet til de byggeteknikker og den teknologi, vi med fordel kan benytte os af i dag.

Træbyggeri kan i dag produceres under tag i værksteder med en meget høj præcision og derefter samles på meget kort tid på byggepladsen, og så skal vi blot sikre, at vi kan holde trædelene tørre under montagen.

5. Hvad er den største udfordring ved at øge brugen af træ?

Der kunne opstå en mangel på træ, altså en kapacitetsudfordring, hvis industrien ikke får planlagt driften i skovbruget op imod den stigende efterspørgsel.

Mange træsorter har en leveringstid på mellem 60 år og 200 år, og skovdrift er en forretning, hvor man skal tænke og planlægge meget langsigtet. Det vil kræve, at regeringen afstemmer de politiske udmeldinger omkring krav til bæredygtighed med investeringer i skovbruget, så udbud og efterspørgsel hænger sammen.

6. Hvordan ser du på træs rolle i klimaudfordringerne? 

I forhold til byggebranchens samlede aftryk som klimabelaster, står det tydeligt, at træ som byggemateriale er en af nøglerne til at få byggeriets samlede belastning nedbragt væsentligt.

 

Træ.dk stiller i en artikelserie seks skarpe spørgsmål til mennesker, der har en passion for træ. Kunne du tænke dig at medvirke, eller har du et godt bud på en interessant træmand m/k, så skriv til redaktionen på info@trae.dk.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆAMBASSADØRER


En stribe virksomheder har meldt sig som ambassadører for træ i Danmark.

De arbejder selv med træ på den ene eller den anden måde og de fortæller omverdenen om træets muligheder og egenskaber.

Samtidig støtter de Træ.dk’s arbejde med at formidle veldokumenteret viden om naturens geniale råstof.

Din virksomhed kan også blive træambassadør.

 

 

Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×