Træbeskyttelse par excellence

Bark er den fødte træbeskytter.

Ru, stærk og knudret omslutter den træet og forsvarer veddet mod trusler som UV-lys og skadedyr. I hvert fald så længe træet står i skoven.

For når træet fældes og bruges som CO2-lagrende materiale i byggerier, gulve eller møbler, så ryger barken gerne i biomassebunken sammen med smågrene, savsuld og flis og bruges til energi.

Nu blæser imidlertid nye vinde for den knortede kraftkarl.

Tidligere har Træ.dk skrevet om, hvordan der forskes i at bruge bark som element i emballagefilm, som parasitbekæmpning hos husdyr, til energilagring, i behandlingen af dialysepatienter, bremsning af hjertesygdommen ARVC – og så kan bark i øvrigt også spises (hvis du er sulten nok).

Seneste skud på stammen er træbeskyttelse. Ja, det lyder måske fjollet, for bark er jo pr. definition træbeskyttelse.

Men nu viser det sig, at vi kan bruge barkens beskyttende egenskaber, også når træet er ude af skoven.

Barkbaseret hele vejen igennem

Udendørs træ vil uvægerligt blive udsat for fugt, varme, sollys og nedbrydende organismer, og derfor behandler man typisk træet – almindeligvis med træbeskyttelse, der er tilsat kemi og opløsningsmidler.

Et forskerhold fra Stockholm Universitet oplyser i den videnskabelige artikel Fully bio-based water-resistant wood coatings derived from tree bark, at selvom overfladebehandling af biobaserede materialer har tiltrukket sig stigende interesse de senere år, er det hidtil ikke lykkedes at undgå syntetiske komponenter. Før nu.

Teamet med hovedforfatter Mika Sipponen i spidsen fortæller, at det er lykkedes dem at skabe ”verdens første barkbaserede behandling, fri for kemikalier” ved at kombinere birkebark-suberinsyrer (korksyrer, red.) og polyfenoler fra Rødgranens bark.

Opvarmning af bark forvandlede suberinsyrerne til et sejt, gummilignende og vandafvisende lag, men konsistensen gjorde det umuligt at fordele træbeskyttelsen jævnt på de overflader, der skulle behandles. Dette problem blev til gengæld løst ved at bruge polyfenoler fra gran-barken, som stabiliserede de hydrofobe (vandafvisende) suberinsyrer og forvandlede substansen til en mere flydende og dermed mere anvendelig udgave.

Fra biprodukt til værdifuld ressource

”Inspireret af barkens naturlige barriereegenskaber begyndte vi at udforske den som en ressource til træbeskyttelse i udendørs miljøer”, skriver Sipponen og tilføjer:

”Denne forskning fremmer viden om bæredygtige materialer og tilbyder en praktisk løsning til at omdanne affald til produkter af høj værdi og på den måde bidrage til effektiv brug af skovressourcer”, siger Sipponen.

Med 23 millioner tons bark produceret om året alene i EU, burde der være rig mulighed for at arbejde videre med dén plan.

Kilder: Wood Central og Material Horizons