Træer får hjælp af bakterier

0

Ny opdagelse: Træer får hjælp af bakterier til at skaffe livsvigtige næringsstoffer.

Af

Forskere har fundet ud af at bakterier kan spille en vigtig rolle for planter og deres evne til at skaffe adgang til vigtige næringsstoffer. Det svarer lidt til de seneste års erkendelse af hvor stor betydning bakteriefloraen har i menneskekroppen.

Undersøgelser viser nemlig at i hvert fald nordamerikanske popler har bakterier inde i grenene, som hjælper træet med at skaffe næringsstoffet nitrogen. Det skriver forskning.no på baggrund af en nyligt publiseret amerikansk studie.

Det almindeligt kendt at f.eks. rødel har knolde af bakterier på rødderne der optager frit kvælstof fra luften som de giver til træet i form af nitrogen. Til gengæld får bakterien sukkerstoffer fra træet som tak for hjælpen. Man siger at træ og bakterier lever i symbiose med hinanden og det gør træerne i stand til at vokse på selv næringsfattig jord.

Bakterier sidder ikke kun i knolden

Mange har antaget at det symbiotiske samarbejde mellem træ og bakterier, kun har virket hvis bakterierne sad på rødderne. Men nu har de amerikanske forskere, som de første i verden, fundet bevis for at træer kan optage nitrogen fra luften via bakterier i grenene.

Opdagelsen har forskerne gjort ved at studere unge popler, som er i stand til at vokse i næringsfattigt sand og grus.

Der skal nu forskes videre for at få bedre indsigt i samspillet mellem planter og deres mikroorganismer og for at se om den nye viden kan bruges i f.eks. landbruget, så man måske i fremtiden kan bruge kvælstoffikserende bakterier i stedet for kunstgødning.

 

 

Tags:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træer finder guld i Australien

Eucalyptustræer indeholder spor af guld.

Træfossil

Fossil kan måske forklare, hvorfor fyrretræer kræver ild for at spire.

Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum