“Træer og andre planter har flere sanser, end vi i almindelighed tænker over”

0

Seks skarpe om træ til...

Af -

…seniorforsker i skov, natur og biomasse på Københavns Universitet Hanne Nina Rasmussen.

1. Hvilke misforståelser om træ støder du oftest på?

”Træer (og planter i det hele taget) er kedelige/stillestående/knapt nok levende”!

Når man selv er et dyr, er det svært at forstå planter, hvis liv er så meget anderledes. De er ubegribeligt nøjsomme: hvordan kan man leve hovedsageligt af sollys, vand og luft?

Dynamikken i et træs vækst er også svær at forstå: tykkelsesvæksten bliver ofte glemt, når vi installerer løvhytter og motionsbaner i trækronerne. Og rodsystemets udbredelse og følsomhed  bliver nemt overset, når vi graver og konstruerer i træernes nærhed.

”Planterne ligner os”.

En modsatrettet, men også temmelig udbredt misforståelse. For at gøre dem interessante, så må vi søge efter træk, som vi kan genkende fra os selv: hensynsfuldhed, indre ro, moderfølelse, visdom sågar. Sammenligningen er især fristende med træer, fordi de gennemgår meget tydelige livsfaser og tilsidst svækkes og dør.

Træer og andre planter har flere sanser, end vi i almindelighed tænker over: følesans, ligevægtssans, lugtesans, og fremragende evne til at skelne lysets kvaliteter. De kan modtage signaler og reagere på dem. De kan transmittere signaler gennem deres krop, fra rodspids til blad, for eksempel. De oplagrer effekten af tidligere hændelser og har dermed en art hukommelse.

Men der er ikke meget, som taler for, at træerne også kan integrere signaler og træffe strategiske valg, eller vise hensyn til andre. Dette skal ikke forstås som en kritik: Personligt synes jeg, træer er skønne, og præcis som de skal være.

2. Hvad er det mest interessante projekt, du har arbejdet på?

Min forskning har handlet om levende træer, mere end om træ som naturressource.

En af de mest givende opgaver har dog været at formidle træernes biologi i kurset Tree Biology and Arboriculture og udvikle den lærebog til kurset, som jeg er redaktør på.

Man kan indvende, at træer blot er nogle ”meget store planter”, men netop deres størrelse, vægt og livslængde stiller nogle biologiske krav, som rækker ud over almen plantebiologi. Tænk blot på emner som stabilitet, sekundær vækst, embolisme, barkfotosyntese, sårheling…

På kurset bestræber vi os på at få studenterne til at forstå træets forudsætninger og livsbetingelser på et naturvidenskabeligt grundlag. Alt med henblik på dyrkning, pasning og anvendelse af træer.

3. Hvordan skal vi prioritere mellem anvendelsen af træ og biodiversitet i den grønne omstilling?

Det er nødvendigt at prioritere, for det er nærmest ikke muligt at forene de to hensyn på det samme areal.

Træmaterialets anvendelighed er størst, hvis træet fældes, når dets højdetilvækst har toppet, det vil sige når det er modent, men stadig sundt. Brugen af tømmeret har betydning for den grønne omstilling, fordi træ kan erstatte materialer, som er mindre klimavenlige.

Hvis træet anvendes til langsigtede produkter såsom bærende tømmer i et hus, så lagres det bundne kulstof måske i et par hundrede år ud over træets egen levetid. Ved at gemme fotosynteseprodukterne på denne måde og hindre deres henfald, medvirker brugen af træ til at nedbringe CO2 indholdet i atmosfæren.

Den mest produktive skov er derimod ikke den mest diverse.

Biodiversitet kan (og bør, mener jeg) ses som et mål i egen ret og har ikke så meget med klimahensyn at gøre.

Biodiversiteten øges, så længe træet lever; der kommer flere og flere levesteder til, efterhånden som kronen bliver mere forgrenet og barken ældes på stamme og grene (her tænker jeg på barklevende organismer som lav, mos, levermos og visse svampe, samt det dyreliv, som følger med), og rodsystemet udvikles (fx med mykorrhiza-svampe).

Nogle af disse levesteder forsvinder og andre dannes, når træet går ind i aldringsfasen, hvor det får stormskader, svampe- og parasitangreb, og endelig kommer nye til i nedbrydningsfasen, hvis træet dør og får lov at formulde.

Gennem hele livet påvirker træet også temperaturen og soleksponeringen omkring sig, såvel som jordbunden og vandbalancen. Disse påvirkninger ændrer sig også gennem hele træets tilværelse og har afgørende indflydelse på diversiteten i skovbundens flora og fauna.

Heraf kan man slutte, at biodiversiteten er størst i en varieret vegetation med forskellige træarter og forskellige aldre, og hvor nogle træer har mulighed for at bliver rigtig gamle og henfalde på stedet. Dette sidste frigør CO2. Derfor er den varierede og aldrende skov næppe den med størst evne til at oplagre CO2.

4. Hvad synes du er det mest overraskende ved træ?

Når jeg står og støtter mig op ad et levende træ, eller når jeg skal ordne en brændestabel, så oplever jeg træet og træmaterialet som særdeles fast, tungt og holdbart.

Så tænker jeg på, at hovedingredienserne til veddet bare er luft (CO2) og vand! Fotosyntesens mirakel, kan man sige. Det er lige så velkendt, som det er svært at fatte.

5. Hvad er den største udfordring ved at øge brugen af træ?

Det må være konkurrencen om arealerne. Skove skal have plads, som eller kunne anvendes til landbrug, byer, parcelhuse, fabrikker, veje osv og det er jo svært med en voksende verdensbefolkning.

Vi kan opnå en højere produktivitet på eksisterende skovarealer ved hurtigt voksende træarter og effektiv rotation, men det vil uundgåeligt gå ud over biodiversiteten og herlighedsværdien i skovene.

Et beskedent bidrag, som ikke ville koste noget videre, kunne være at begrænse de asfalterede og brolagte arealer i byerne, og gøre grønne arealer mere tætte og højtvoksende.

Der er masser af steder, hvor vi kunne have flere træer. Det ville gavne lokalklimaet og biodiversiteten.

Hvis det også skulle gavne CO2-lagringen, må der findes mere varig anvendelse for biomassen fra landskabs- og bytræer end opskæring til forbrænding. Det er en praktisk udfordring, når materialet fremkommer i uensartet småskala.

6. Hvordan ser du på træs rolle i klimaudfordringerne?

De grønne planter, inklusive havets alger, er enestående, fordi de gennem fotosyntesen fjerner CO2 fra atmosfæren og udskiller ilt. Alle andre organismer gør det modsatte: dyr, svampe, bakterier, ligesom vore maskiner, transportmidler og fabrikker: de forbrænder fotosynteseprodukterne!

Planter har styret atmosfærens sammensætning, så længe de har eksisteret, og de er årsag til det nuværende, i geologisk perspektiv lave CO2-indhold og høje iltindhold i atmosfæren, som gør det dejligt nemt for os at trække vejret.

Træer og skove har også stor betydning for lokalklimaet, idet de afdæmper temperatursvingninger, skærmer for vind, og er aktive administratorer af vandreserverne i det hydrologiske kredsløb.

 

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×