Træer tager temperaturen på efteråret
Foto: Makamuki0/Pixabay
Når dagene bliver korte, og energiniveauet falder i takt med en stigende lyst til simreretter, så ved vi mennesker godt, at det er tid til at tage en ekstra sweater og hyggesokker på og tænde op i brændeovnen.
Men hvordan ved træerne, at det er tid til at stoppe med at vokse og i stedet begynde at gøre klar til vinter? Det spørgsmål er altafgørende, især i kolde egne, og nu har aspetræet leveret nye svar.
Træer i nordlige klimaer skal finde balancen mellem at udnytte vækstsæsonen fuldt ud, men samtidig nå at forberede sig på vinterkulden. Standser væksten for tidligt, går de glip af værdifuld væksttid. Venter de for længe, kan en pludselig kuldeperiode skade dem.
At træer reagerer på de kortere dage i efteråret, har man vidst længe. Men hvor stor betydning temperaturen har, har været diskuteret blandt forskere. Nu er Hybridaspen (Populus tremula x tremuloides) blevet grundigt undersøgt og giver nye svar på mysteriet.
“Det har længe været debatteret, hvor stor en rolle temperaturen spiller for, hvornår aspen stopper med at vokse og begynder at danne knopper, i sammenligning med dagslængden,” fortæller Ove Nilsson, gruppeleder ved Umeå Plant Science Centre og professor ved Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU.
Reagerer på kulde
I den nye undersøgelse identificerede forskerne to vigtige proteiner, som styres af temperaturen.
“Det peger i retning af, at de [proteinerne, red.] fungerer som en slags temperatursensor. Træet kan altså tage både dagslængde og temperatur i betragtning, når det beslutter sig for at gå i dvale,” forklarer Ove Nilsson.
De to proteiner er fytokrom B, som tilpasser træets vækst ved at opfange forskellige nuancer af rødt lys, og PIF4, der styres af fytokrom B.
Forskerne manipulerede niveauet af proteinerne i hybridaspetræer for at se, hvordan de reagerede. Først så de ingen tydelig forskel.
“Vi blev ret skuffede, fordi der næsten ikke skete noget. Men da vi gentog eksperimenterne ved køligere temperaturer, så vi pludselig en meget stærkere reaktion hos vores modificerede træer. Så forstod vi, at proteinerne reagerer på kulde. Det var helt uventet,” fortæller Bo Zhang, forsker ved Institut for skovgenetik og plantefysiologi ved SLU.
Forskerne kunne vise, at fytokrom B hjælper træerne med at fortsætte væksten på kølige, men lyse sommerdage. PIF4 hjælper dem med at begynde forberedelserne til vinteren, når efteråret bliver koldt. Sammen fungerer de som et slags biologisk termometer, der registrerer både lys og temperatur og hjælper træet med at træffe de rigtige beslutninger på det rette tidspunkt.
Kan udvikle mere klimarobuste træer
Tidligere forskning har vist, at gener, der styrer blomstring hos etårige planter som Almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana), også spiller en rolle i aspens vækst og knopdannelse. Men her er rollerne vendt på hovedet:
Hos Arabidopsis igangsætter PIF4 blomstringen, mens det hos asp bremser væksten og hjælper træet med at gå i dvale.
“Det er fascinerende set i et evolutionært perspektiv, men også højst relevant i en tid af klimaforandringer og stadigt mere omskiftelige temperaturer. Hvis vi forstår, hvordan træer opfatter og reagerer på temperatur, kan vi også udvikle træer, der er bedre rustede til et foranderligt klima,” slutter Ove Nilsson.
Kilde: SLU
Videnskabelig artikel:
Phytochrome B and phytochrome-interacting-factor4 modulate tree seasonal growth in cold environments
Kortlægning af aspens cyklus
De to temperatur-proteiner ikke den eneste nye opdagelse, forskergruppen har gjort. For nylig fremlagde den en såkaldt roadmap for aspens årscyklus efter at have kortlagt den årlige rytme på gen-niveau hos arterne Bævreasp (Populus tremula) og Hybridasp (Populus tremula x tremuloides).
Ved at indsamle månedlige prøver fra træer, der voksede henholdsvis på Umeå Universitets campus og i et laboratorium, lykkedes det forskerne at identificere, hvilke gener der aktiveres på forskellige tidspunkter af året, og hvilke miljøfaktorer der påvirker dem.
Det omfattende datasæt på over 200 prøver blev brugt til at skabe et detaljeret kort over aktive gener, og hvordan disse adskiller sig mellem træer, alt efter om de vokser ude eller inde.
Resultaterne er offentliggjort i en omfattende database og en app, hvor man kan slå op, hvornår forskelllige gener er aktive.
Mange af mønstrene fra laboratoriet viste sig at ligne mønstrene i naturen. Men forskerne fandt også grupper af gener, som kun aktiveres ude i det fri, når træet udsættes for naturlige stressfaktorer som tørke eller sygdom.
”Studiet viser, at resultater fra kontrollerede indendørsforsøg er relevante, men også at de har deres begrænsninger, når det handler om at afspejle, hvad der faktisk sker i naturen”, pointerer Ove Nilsson.
Kilde: SLU
Videnskabelig artikel: A transcriptional roadmap of the yearly growth cycle in Populus trees
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.