
Foto: KADK.
Træets Uddannelser: Åbent Hus og hjemmeopgaver
I disse dage byder mange af Træets Uddannelser velkommen til Åbent Hus, mens der snart er ved at være afleveringsfrist for hjemmeopgaverne til arkitekt- og designuddannelserne.
SCIENCE, Nørre Campus
Onsdag den 28. februar holder Københavns Universitet Åbent Hus på Nørre Campus, hvor du kan møde alle SCIENCE’s 21 bacheloruddannelser – heriblandt skov- og landskabsingeniøruddannelsen og have- og parkingeniøruddannelsen.
Til arrangementet kan du også få studievejledning, høre om regler i forbindelse med optagelse og høre om dine muligheder for at komme på udveksling i løbet af din uddannelse.
Tid: Onsdag d. 28. februar klokken 13-18
Sted: HC Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Uddannelser:
- Skov- og landskabsingeniør
- Have- og parkingeniør
Læs mere (eksternt link)
Professionshøjskolen Metropol
Dette arrangement er for dig, der overvejer at læse til natur- og kulturformidler. Her kan du møde studerende og undervisere fra uddannelsen.
Bemærk, at studiestedet er Skovskolen i Nødebo i Gribskov. Skovskolen rummer også andre uddannelser og har et særdeles attraktivt studiemiljø.
Det kræver ikke tilmelding at komme til Åbent Hus.
Tid: Onsdag d. 28. februar kl. 17-20
Sted: Læreruddannelsen på Frederiksberg, Nyelandsvej 27-29, 2000 Frederiksberg
Uddannelser:
- Natur- og kulturformidler
Læs mere (eksternt link)
SCIENCE, Skovskolen Nødebo
Aftenen er en oplagt mulighed for at blive klogere på de mange grønne uddannelser og efteruddannelser, Skovskolen tilbyder. Programmet inkluderer både rundvisninger og hjemmebag.
Om du er ung og søger en grøn bacheloruddannelse, eller lidt ældre og er på udkig efter en efteruddannelsen inden for friluftsliv; så får du på Åbent Hus torsdag d. 1. marts mulighed for at høre om begge dele.
Studerende, undervisere og studievejledere vil stå klar til at fortælle og svare på spørgsmål.
Uddannelserne, du kan høre om, er:
- Have- og parkingeniør
- Natur- og kulturformidler
- Skov- og landskabsingeniør
- Skov- og naturtekniker.
Efteruddannelserne er:
- Friluftsvejleder
- Parkdiplom
- Diplommodul i Friluftsliv og Udemotion.
Uddannelserne har alle naturen som udgangspunkt, også den bynære. Det gør Skovskolens placering tæt på Hillerød og alligevel midt i Gribskov ideel. Mellem oplæg og spørgerunder kan du få en rundvisning, der giver dig indblik i det unikke studiemiljø.
Trænger du til en pause i programmet, kan du hygge dig med bålkaffe og få en smagsprøve på Spisehusets hjemmebagte kage. Undervejs er der mulighed for en snak med de studerende i blokhuscaféen ’Flækken’.
Tid: Torsdag d. 1. marts kl. 17.00 – 21.00
Sted: ’Quercus-huset’ (bygning 21) på Skovskolen, Nødebovej 77 A, Nødebo, 3480 Fredensborg
Uddannelser:
- Have- og parkingeniør
- Natur- og kulturformidler
- Skov- og landskabsingeniør
- Skov- og naturtekniker.
- Friluftsvejleder
- Parkdiplom
- Diplommodul i Friluftsliv og Udemotion.
Læs mere (eksternt link)
SCIENCE, Frederiksberg Campus
Har du ikke mulighed for at nå arrangementet på Nørre Campus, er det muligt at mere information om SCIENCE’s 21 bacheloruddannelser på Frederiksberg. Københavns Universitet åbner op fredag d. 2. marts kl. 13.
Her vil du igen blandt andet kunne få et bedre kendskab til skov- og landskabsingeniøruddannelsen og have- og parkingeniøruddannelsen.
Til arrangementet kan du også få studievejledning, høre om regler i forbindelse med optagelse og høre om dine muligheder for at komme på udveksling i løbet af din uddannelse.
Tid: Fredag d. 2. marts klokken 13-18
Sted: Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C.
Uddannelser:
- Skov- og landskabsingeniør
- Have- og parkingeniør
Læs mere (eksternt link)
KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Drømmer du om at få en bachelor i arkitektur eller design, så er det nu du skal til at ansøge, hvis du ikke allerede har gjort det. For at komme ind på Arkitekt- eller Designskolen skal du udover at ansøge via optagelse.dk også indsende en hjemmeopgave inden d. 15. marts 2018 kl. 12.
KADK har offentliggjort hjemmeopgaverne på kadk.dk, hvor du også kan læse mere om ansøgningsprocessen og kravene til hjemmeopgaven.
Der er frist for at aflevere hjemmeopgaven d. 15. marts 2018 kl. 12.00.
Husk at du også skal søge om optagelse på www.optagelse.dk inden d. 15. marts kl. 12.00.
Uddannelser:
- Arkitekt
- Design
Læs mere (eksternt link)
Fakta
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
En kommentar
Det er da en skam at de træ-relaterede uddannelser kun findes i Københavnsområdet!?!?