Træfibre holder varerne kolde
Bæredygtighed er i høj kurs, og der bliver hele tiden udviklet nye produkter, som hjælper den grønne bølge på vej – nu også som køleelement i måltidskasser.
Alle, der har prøvet at få leveret madvarer fra en af de efterhånden mange udbydere på nettet, kender også til de forskellige løsninger, der skal holde maden kold og frisk i kassen, indtil varerne kan komme på plads i køleskabet. Nogle virksomheder pakker med is, andre med frosne papkartoner, mens andre igen bruger plastikkøleposer.
Nu findes der også køleposer, hvor plastikken er skiftet ud med træfibre. Det er virksomheden Domtar med kontorer i Canada og USA, der har opfundet Paper Freezer Pack, som – hvis den bliver sat i produktion – har potentialet til at nedsætte forbruget af plastik-køleposer, som netop ofte bruges til at nedkøle madvarer, mens de sendes fra det ene sted til det andet.
Den nye pose består mestendels af træfibre, papir, trærester og fluff-masse. Den indeholder også en lille smule superabsorberende polymer, som absorberer og fastholder det frosne vand, så køleegenskaberne holdes intakte.
Lige så god som plastik
De indledende tests hos Domtar har vist, at træfiberposen holder den samme temperatur som konventionelle køleposer og samtidig er der ingen tegn på lækage. Ovenikøbet er der mindre kondens i forhold til poser af plastik.
Domtar har ikke planer om selv at sætte posen i produktion, men undersøger mulighederne for at indgå i et eller flere samarbejder med e-handelsvirksomheder, som kan være interesseret i at ride med på den bæredygtige dagsorden – også når det kommer til emballage.
Kilde: Paperfirst.info
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.