Træhus til parkerede biler
I Aarhus kan du snart trille ind i et stort parkeringshus lavet af træ og stille bilen der, mens du træner, går på café eller lejer en cykel og fortsætter ud i byen.
Et nyt parkeringshus i Sydhavnskvarteret i Aarhus er på tegnebrættet. Arkitektfirmaerne Open Platform og JAJA Architects har i samarbejde med Rama Studio og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører vundet konkurrencen om at opføre parkeringshuset, som bliver Danmarks største enestående trækonstruktion til dato.
Konstruktionerne udføres i søjler og bjælker i LVL, som har markant højere styrke end almindeligt limtræ, skriver parterne i en pressemeddelelse.
Parkeringshuset bliver på i alt 19.300 m2 fordelt over seks etager, og planen er, at det – udover at være opbevaringssted for biler – også skal fungere som en ”mobilitetshub”, hvor der for eksempel skal være ladestationer, ladcykelleje, samkørselsstoppested og parkering dedikeret til delebiler.
Derudover skal byggeriet byde på fitnesscenter, galleri og café og måske også andre kreative og sociale initiativer.
På vej mod klimaneutralitet
I området omkring parkeringshuset skal der være grønne oaser, og op langs bygningens ydervægge vil lodrette haver bidrage til fornemmelsen af natur i byen.
”Med det her projekt minimerer vi bygningens footprint og arbejder med trækonstruktioner og den bundne CO2. Ved samtidig at plante en byskov bidrager Aarhus til en livslang CO2-balance”, siger arkitekt og partner i Open Platform Niels Lund Petersen.
For parterne bag parkeringshuset er det vigtigt, at byggeriet bidrager aktivt til målet om en CO2-reduktion på vej mod Danmarks klimaneutralitet. Eftersom størstedelen af parkeringshuset er uopvarmet, stammer projektets miljøpåvirkning primært fra de anvendte byggematerialer.
Og her har træ unægtelig en fordel frem for andre, mere CO2-tunge materialer.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.