Træhuse fra 1700-tallet får nyt liv
I den nordvestgrønlandske bygd Iliminaq har Realdania By & Byg færdiggjort restaureringen af to træhuse fra 1700-tallet.
Den lille, grønlandske bygd Ilimanaq er under forvandling. I bygden står to historiske træhuse: missionæren og handelsmanden Poul Egedes hus og kolonialbutikken.
Træhusene er nogle af Grønlands ældst bevarede og fredede huse fra kolonitiden. De har begge stor historisk og kulturel betydning for Grønland, Diskobugten og bygden og for kulturarven som helhed.
I 2014 købte Realdania By & Byg de to træhuse. Efter tre år med restaurerings- og bevaringsarbejde er husene blevet genindviet. Husene skal dog ikke ligge ubrugte hen. De er i stedet blevet omdannet til formidlingscenter, restaurant, konferencelokale og butik med indhandel af lokale fangster og jagtudbytter.
Med en fantastisk beliggenhed knap 300 km nord for Polarcirklen lige ud til Diskobugten, satser bygden også på turisme. Projektets to andre parter, Qaasuitsup Kommunia og World of Greenland, har derfor opført 15 turisthytter i træ med udsigt til Isfjorden.
En spændende proces
‘Ilimanaq’ betyder ‘Forventningspladsen’, og man må sige, at forventningerne er blevet indfriet. Det spændende og lidt usædvanlige arbejde med restaureringen af huset er både dokumenteret i en bog af journalist Marianne Krogh Andersen og i en videoserie af Realdania By & Byg. Udover restaureringsarbejdet, handler bogen også om hvordan man opførte husene i kolonitiden, og om hvordan man fik fragtet materialerne fra Danmark.
De to foreløbigt tilgængelige videoer kan ses nedenfor, hvor særligt den sidste video fokuserer på husene.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk