Træpavilloner byder pandemien trods
COVID-19 fik ganske vist sat en stopper for den traditionelle Fallas-festival i Valencia, men virussen forhindrede ikke, at de pludseligt overflødige træmaterialer blev brugt på anden vis – blandt andet til at beklæde en række pavilloner.
Hvert år i marts afholder indbyggerne i den spanske by Valencia en festival til minde om Sankt Josef – og hvert år bliver paradeflåderne ceremonielt brændt af bagefter. Men ikke i år. Coronavirussen satte en stopper for festlighederne, og festivalen blev – lige som stort set alle andre begivenheder – aflyst.
Træet til paradeflåderne lå derfor nyttesløst hen, indtil det Valencia-baserede studie MUT Design besluttede sig for at bruge det til noget helt andet end oprindeligt planlagt. I stedet for at ende på bålet som kulmination på festen, er træet blevet skåret i tusindvis af små stykker og bearbejdet af den lokale træarbejder Manolo García til tre standardstørrelser på 14, 16 og 18 centimeter.
Og nu sidder de og ligner nærmest bark uden på fem modulære træpavilloner, som i 2022 skal huse værkerne fra 50 designere i forbindelse med fejringen af Valencias titel som Verdens Designhovedstad. Indtil da er pavillonerne en del af en vandreudstilling og kan ses forskellige steder i Spanien.
Kilde og fotos: MUT Design Studio
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.