Træprodukter indgår i opgørelsen af CO2

0

CO2 bundet i træprodukter indgår i opgørelsen af vores CO2 udledning. Træprodukter oplagrer kulstof og medvirker derved til at reducere udledningen af CO2.

Af

Danmark indberetter hvert år udledningen af CO2 til FN’s klimapanel. I beregningen indgår afbrænding af fossile brændsler, ændringer af kulstof bundet i biomasse og jord i skov, landbrugsjord mm. samt udledninger fra andre kilder såsom cementproduktion.

Fra januar 2013 indgår også CO2 bundet i træprodukter i opgørelsen af udledningen af CO2. Træprodukter oplagrer kulstof og medvirker derved til at reducere udledningen af CO2.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet er i færd med at gennemføre et projekt om kulstofbinding i træprodukter, der skal sikre, at indrapporteringerne til FN’s klimapanel er korrekte. Foto: Træ.dk.

Kun dansk træ

Det er kun er kulstofbindingen i træprodukter produceret af dansk træ i Danmark, der kan medregnes. Derfor er der behov for at kende industriens indkøb af råtræ og modsvarende andelen af importeret råtræ.

KU undersøger kulstofbinding i træ

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet er i færd med at gennemføre et projekt om kulstofbinding i træprodukter for Energistyrelsen. Projektet skal sikre, at indrapporteringerne til FN’s klimapanel er korrekte.

Som en del af projektet er der udsendt spørgeskemaer til alle savværker og andre, som forarbejder dansk råtræ. Spørgeskemaerne skal klarlægge produktionen af savskåret træ og pladeprodukter, idet disse oplysninger ikke indsamles af Danmarks Statistik.

Stigende anvendelse af træprodukter

Det forventes, at den øgede fokus på træprodukter som et klimarigtigt materiale vil medføre en stigende interesse for at anvende træprodukter.

Tags: ,

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum