Træteknologi, talent og tålmodighed

Hyperlignificering. Sådan lyder navnet på den metode, der skaffede holdet bag LignoSolve sejren, da Evergreen-prisen blev uddelt i Wien tidligere på året. LignoSolve giver træ enestående holdbarhed ved hjælp af lignin – en naturlig bestanddel af træ og et restprodukt fra papirindustrien.

Med sejren følger ikke bare anerkendelse og finansiering, men også nye muligheder for at bringe teknologien i anvendelse i den virkelige verden.

“Vi havde selvfølgelig drømt om at vinde – men konkurrencen var hård, og vi følte os aldrig sikre,” fortæller holdet bag LignoSolve. Alligevel løb de med sejren i et finalefelt, hvor de var oppe mod fire  stærke konkurrenter fra Europas store skovlande: Sverige, Tyskland, Østrig og Schweiz.

Konkurrenternes projekter spændte fra gennemsigtigt træ til vinduer til trægulve, der kan høste energi. Men det var LignoSolves teknologi, der både overbeviste den videnskabelige jury og et internationalt publikum på 850 deltagere fra 50 lande.

Et teknologisk tigerspring

Teknologien bag LignoSolve kaldes hyperlignificering, hvor træ behandles med koncentrerede ligninopløsninger og derved opnår en holdbarhed, der ser ud til at kunne matche eller overgå traditionelt trykimprægneret træ – men uden brug af giftige biocider.

“Mange før os har forsøgt at behandle træ med lignin, men vi har kunnet få abnormt meget lignin ind i træets struktur med relativt simple processer,” forklarer forskerne.

Det var netop kombinationen af enkle processer og grundige undersøgelser af, hvordan hyperlignificering påvirker træets egenskaber, der gjorde projektet til vinder. Men det var ikke kun resultaterne i laboratoriet, der imponerede – forskerne har også samarbejdet tæt med træindustrien om at få afprøvet teknologien i praksis.

To glade vindere med Evergreen-prisen i Wien. Foto: Matthias Heisler, HS Timber Group

Millionstøtte til videre forskning og opskalering

Med Evergreen-prisen følger en pengepræmie på 300.000 euro, og de midler skal nu bruges strategisk. Dels skal en ph.d.-studerende undersøge, hvordan lignin trænger ind i træets struktur og binder sig i cellevæggene, dels skal teknologien opskaleres, så den kan anvendes i industriel skala.

“Hyperlignificering er så nyt et forskningsemne, at der stadig er meget, vi skal forstå. Men målet er klart: Vi vil gøre teknologien klar til brug i samfundet.”

Fra restprodukt til global ressource

Papirindustrien producerer hvert år enorme mængder lignin – op mod 70 millioner tons på verdensplan. I dag bliver størstedelen brændt og udnyttet til energi og kan på den måde erstatte fossile ressourcer i energisektoren.

Ifølge forskernes beregninger kan man imidlertid udtage en betydelig del ligninen, uden at det går ud over papirproducenternes energibehov. Hvis bare 15 % af den årlige europæiske produktion af  lignin anvendes til hyperlignificering, vil det være nok til at erstatte al trykimprægneret træ i Europa.

Det vil ikke blot betyde farvel til skadelige biocider, men også øge kulstofindholdet i træprodukter og forlænge deres levetid betragteligt.

“Det er mange millioner tons lignin hvert år, vi taler om – og potentialet er verdensomspændende,” fastslår forskerne.

Vejen til markedet

Der er stadig skridt, der skal tages, før hyperlignificeret træ ligger klar i trælastens hylder og galger. Om 1-2 år håber forskerne at kunne producere behandlingsvæsken i stor skala, mens fuld dokumentation og godkendelse af det færdige materiale vil tage lidt længere – mindst fem år, lyder buddet lige nu.

Indtil da er holdet bag LignoSolve i fuld gang med både forskning og industrikontakter.

“Vi har oplevet stigende interesse fra både papirindustrien, der søger nye anvendelser for deres lignin, og fra træindustrien, der har brug for nye, holdbare løsninger.”

Et bevægende øjeblik – og en lovende fremtid

Da LignoSolve blev udråbt som vinder i Wien, var det et følelsesladet øjeblik for Emil Engelund Thybring og Andrea Ponzecchi, der repræsenterede holdet på scenen. For hele teamet – der udover Emil og Andrea tæller Kosma Celmer, Sune Tjalfe Thomsen og Tor Simonsen – er prisen både en milepæl og et rygstød.

“Det er en stor anerkendelse, og det giver os eksponering og adgang til netværk og investorer. Det hjælper os med at komme det næste skridt videre – fra forskning til virkelighed.”