Trætjære i farezonen
Fra 1. september 2006 bliver det forbudt at markedsføre og reklamere for trætjære. Det er en følge af Europa-parlamentets og Rådets Direktiv ”98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter”. Direktivet er bedre kendt som biociddirektivet, og det blev implementeret i dansk lovgivning i 2000.
Efter 1. september 2006 kan trætjæren ikke købes, sælges eller anvendes uden dispensation. En eventuelt bevilget dispensation vil gælde frem til d. 14. maj 2010. Herefter er biocid-direktivet endeligt gældende
Direktivet skal beskytte brugere mod skadelige stoffer i forskellige produkter. Trætjæren er havnet blandt disse produkter og anses altså for at være et biocid. Bygningskulturelt Råd – og andre med virke indenfor bygningsbevaring – mener, at det vil være fatalt for den byggede kulturarv i Danmark, hvis brug af trætjære forbydes. Trætjære er et uundværligt produkt til behandling af træværk i forbindelse med bygningsbevaring.
Hvad er trætjære?
Trætjære er en lys brun til næsten sort, tyktflydende væske, der udvindes ved en reduceret forbrænding af træ. I princippet kan trætjære udvindes fra alle typer træ, og processen kendes fra alle dele af kloden hvor der vokser træer, og har været brugt i århundreder. På vore breddegrader anvendes dog typisk harpiksholdigt fyrretræ, der opvarmes til en temperatur hvor træets væskeindhold svedes ud.
I Norden har trætjære været fremstillet siden oldtiden, først i de såkaldte tjæremiler og siden fremstillet industrielt i retort-ovne. Trætjære er samtidig et biprodukt ved fremstilling af trækul. Produktionen af trætjære foregår i dag primært i Finland, Rusland og Kina og i mindre omfang Norge og Sverige.
Trætjære er således et produkt baseret på naturmaterialer, men som med alle andre naturmaterialer, er der også stor variation i trætjære afhængig af træart og herkomst. Den kemiske sammensætning er samtidig meget kompleks med mellem 8.000 og 15.000 bestanddele.
Det er netop trætjærens indholdsstoffer såsom phenoler, (fx phenol, kresol, guajacol, pyrocatechol), der giver den træbeskyttende effekt men trætjæren indeholder også andre stoffer, hydrocarboner (terpener, benzen, toluen, xylen) og PAH (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner), der kan have skadelige virkninger.
Søger om dispensation
Trætjærens anses af praktikere som et unikt middel til overfladebehandling, og Center for Bygningsbevaring i Raadvad har opfordret Miljøministeriet til, at der fra EU-kommissionens side gives dispensation fra det planlagte forbud mod dets anvendelse, således at det bliver tilladt at bruge trætjære på fredede og bevaringsværdige bygninger. Denne dispensation bør gælde, indtil analyser af trætjæren har klarlagt, hvorvidt den er et biocid eller ej. Læs centrets samlede redegørelse.
Miljøstyrelsen har iværksat undersøgelse
Miljøstyrelsen har i foråret 2005 iværksat, at der gennemføres en undersøgelse af trætjæren.
Undersøgelsen udarbejdes af virksomheden Arbejdsmiljøhuset og forventes færdig i efteråret.
Undersøgelsens formål er at få kortlagt, hvilke kemiske stoffer der er i trætjære, samt hvor stort forbruget af trætjære er i Danmark. Endvidere vurderes eventuelle miljø- og sundhedsproblemer i forbindelse med påføringen og i forbindelse med den efterfølgende brug af det produkt, der er “tjæret”.
Undersøgelsens forventede mål er at få et overblik over, hvilke farlige stoffer der findes i trætjære, og om disse udgør en sundhedsrisiko for brugeren samt en miljørisiko.