Trævifte med vid udsigt

0

I udkanten af Brasiliens første nationalpark, Itatiaia Nationalpark, bugter et vifteformet træhus sig over de frodige skove og dale.

Af -

Morro Cavado House er med sin buede form og næsten 180 graders udsigt over Morro Cavado-dalen en trækonstruktion i særklasse.

Bygningen er udtænkt af den brasilianske arkitekt Gui Paoliello, og arkitektfirmaet Gui Paoliello Arquiteto skriver i en projektbeskrivelse:

”Den længste buede side vender ud mod landskabet og skaber et visuelt plan på næsten 180 grader, understøttet af glasfacaden, som gør, at man kan nyde udsigten fra ethvert rum i huset.”

Langs glasfacaden løber en terrasse, som bliver beskyttet fra vind og vejr af tagets dybe udhæng, så udsigten også kan nydes udenfor.

Træ er det primære byggemateriale, og stålforbindelserne mellem trærammerne er designet til dette specifikke projekt. Også indvendigt er lokalt fremstillet tømmer brugt til træfinish på tværs af vægge og gulve samt til indbyggede reoler og skabe.

Huset er designet og konstrueret i overensstemmelse med landskabets terræn, som er afsides og vanskeligt. Derfor har arkitekterne benyttet sig af lokalt tilgængelige materialer og arbejdskraft, som har bygget huset ved konstruktionsteknikker med lav miljøpåvirkning.

For at kunne bygge en lavtliggende bygning på det ujævne område blev murede stolper indbygget i landskabet under huset, hvilket reducerede behovet for grundudjævning. ”Husets bueform følger terrænnets ujævnheder, holder det på niveau med adgangsplateauet og samtidig lidt forhøjet fra jorden,” forklarer Gui Paoliello Arquiteto. Sidst, men bestemt ikke mindst, forklarer arkitektfirmaet:

”Huset genererer energi og vandvarme ved at opfange solenergi, hvilket praktisk talt gør det selvforsynende.”

Morro Cavado House stod færdigt i 2019, og er et eksempel på de mange kreative træbygninger, der skyder op. Læs f.eks. om en cirkelformet træbygning i Portugal, der er bygget som moderne turistinformation, og i Holland et træhus, der er inspireret af et gammeldags træskib.

 

Kilde: Dezeen og ArchDaily

 Fotos: Manuel Sá

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×